Alle nyheder – år 2016


Fotografering i Nepal – lidt om droner

Eftersom droner er blevet økonomisk mulige at komme i nærheden af, er der flere som tager droner med til Nepal for at tage flotte optagelser i bjergene. Det er typisk droner med GoPro kameraer eller en anden type actionkameraer. Men det er forbudt at flyve droner i Nepal uden at have behørig tilladelse og man risikerer udover at blive arresteret og smidt ud af landet, også en klækkelig bøde. Droner i Nepal er altså et “No go” med mindre man har en tilladelse inden man rejser ind i landet fra Civil Aviation Authority of Nepal.

Samari set fra luften

tiger

Tiger optælling i Parsa Wildlife Reserve, Nepal

Den første tigeroptælling i Parsa viser en stigning i antallet af tigre fra 10 til 16 dyr i forhold til 2014-15. I 2013-14 var tiger antallet nede på 7 dyr. For at sikre optællingen bliver der i årets løb udført yderligere to optællinger oplyser National Trust for Nature Conservation i Amlekhgunj. Parsa er 637 km2 og ligger i det indre Terai og blev oprettet som bufferzone, som østlig forlængelse af Chitwan nationalpark i 1984. Mod nord grænser den op til Rapti floden og Siwalik Hill, mod øst stoppes Parsa af vejen mellem Birgunj og Hetauda og mod syd ligger skovene mod Indien. I vest ligger det indiske Valmiki National Park og Tiger Reserve, hvilket samlet set giver et stort og fantastisk naturbeskyttet område i folkemunde, kaldet Chitwan


Beni-Jomsom-Kora La vejprojekt genstartes

Der sættes nu ekstra midler af til sikring og delvis asfaltering af vejen fra Baglung og Beni op gennem Myagdi til Thak Khola og Jomsom og videre ind i Upper Mustang til Lho Manthang og Kora La på grænsen til Tibet. Ministry of Physical Planning and Transport har afsat et beløb svarende til ca. 400 mio. DKK til det 186 km. lange vejprojekt. De første 76 km. fra Beni til Jomsom skal asfalteres og de resterende 110 km fra Jomsom til grænsen bliver opgraderet, men beholdes som grusvej. Forhåbningerne er at vejen og den opgraderede infrastruktur vil bibringe jobs og økonomisk vækst til Myagdi og Mustang via øget (sam)handel, vandkraft, pilgrimsturisme til Muktinath og almen turisme.

Jomsom trek - KiplingTravel

Mustang konge Raja-Mustang

Kongen er død

Den tidligere Maharaja af Mustang, Jigme Dorje Palbar Bista er død 86 år gammel under en indlæggelse på Om Hospital i Cabahil, Kathnamdu. Den populære Mustangi blev født i 1930 og var tredje søn af Kong Angun Tenjing Trandul. I 1959 bliver han kronet som “Parbal Bista” og efterfølger af faderen Trandul (der dør I 1964). Reelt set var Mustang Rajaerne magthavere over Mustang, Salyan, Jajarkot og Bajhang indtil de i 1790 anerkendte nepalesisk herredømme. Efter monarkiets endeligt og republikkens opståen i 2008, måtte Maharajafamilien af Mustang pænt aflevere sine titulære titler.


Chitwan Nepal

Chitwan nationalpark DEC16. Elefant safari som bæredygtige danske rejsebureauer ellers har fravalgt, er netop blevet muligt i fire nye bufferzoner ved Chitwan. Chitwans bufferzoner administreres af lokale i samarbejde med nationalparkmyndighederne. De nye elefant safariområder er Batuli Pokhari, Dakshinkali, Nawajyoti og Bandevi community forests, der ligger op til selve Chitwan. Nationalpark myndighederne går efter jobskabelse og udvidelse af turismen. De er desuden tanker om at åbne Homestays og give tilladelse til endnu flere ”safarioperatører”.  Dog er tiderne limiteret om morgenen fra 7-9 og eftermiddagen 15-17 Selve Sauraha er efterhånden et turist hotspot som har gennemgået en dramatisk forvandling gennem de seneste 10 år. Der er ikke meget jungle eller Wildlife stemning, men utallige hoteller hvoraf de fleste er i den billigere backpacker ende af skalaen. Siden den store nedgang efter jordskælvet i 2015 er turismen fordoblet i Chitwan og mere end 150 hoteller, hvor langt størsteparten altså findes i Sauraha. De bedre og naturmæssigt stærkeste steder ligger i andre egne af Chitwan, men der er så til gengæld også et forrygende dyreliv og ikke et stort slid på nationalparken.

Chitwan jeep

Trekking mad

Nepals legendariske Momo

Billigt, hurtigt og enormt lækkert, måske nepals svar på Take Away. I alle fald er det de færreste nepalrejsende som ikke har fået en god omgang ”mormor” før eller siden på deres Nepalrejse. Men hvor finde man gode Momos – her en lille oversigt over fem gode steder  ingen er nødvendigvis bedre, end andre – men lækkert er det. 1. Everest momo Everest Momo Centre som det så flot hedder, er en klassiker beliggende på Leknath Marg umiddelbart nord for Thamel. Lokalt tilberedte bøffel momo med en forrygende achhar til. Der kan være travlt, men ventetiden er det hele værd. En favorit! 2. Dharahara Momo Lige ved Dharahara (hedengangne Bimsen Tower og det gamle hovedpostkontor og skønne vaskeplads, ligger den lokale, lettere snaskede men meget lækre Dharahara Momo. Der er travlt i spisetiderne, men den er bestemt anbefalelsesværdig. 3.The Ghangri Café En lille tur til Jhamsikhel i Patan bringer dig til The Ghangri Café. Her er serveres Momo  med 3-4 slags hjemmelavede chutneys. De er foldet en kende alternativt, men er ganske lækre 4.The Societe Lounge Bar Tager man forbi Hattisar, kommer man ind i en art fusionsmomoverden på The Societe Lounge Bar. Lokal unge kommer og spiser de veltilberedte pasta-momo. Lækkert og anderledes Det kunne også være Royal Saaino, Bagmati Sweets, Indreni Food Land, Shandar Momo, GG Machaan, Momo Magic, Momo Mantra og Quick Momo 5. Men intet slår bjergene Momo i bjergene er en sand lise -Fried Momo, Steamed Momo, Buff Momo, Chicken Momo, Vege Momo – kom […]


Ny international lufthavn i Pokhara

Drømmer du om et fly fra Delhi til Pokhara uden om Kathmandu, Pokhara-Janakpur, Pokhara-Dubai eller andre, så er der godt nyt på vej. Første sten til Pokhara Regional Internationmal Airport begynder  til nepalesisk nytår, d. 13. april 2017.


Se storfilmen Himalaya 1/12 i Århus

Aarhus – Torsdag den 1. december 2016, kl. 19.00 – Lille sal Vi viser ’Himalaya’, den Oscar-nominerede film fra 1999, der udspiller sig i den barske natur i Dolpo   Introduktion: Lars Gundersen Se ’Himalaya’, den Oscar-nominerede film fra 1999, der udspiller sig i den barske natur i Dolpo. Vi kan her præsentere noget, der nok må gå under betegnelsen “repremiere”, og er glade for at kunne invitere til fremvisning af Eric Valli’s storfilm, ’Himalaya’. Eric Valli har før bidraget med film om Nepals honningjægere, og han er en af de største formidlere af spændende historier fra Nepal. ’Himalaya’ begynder med historien om en af Dolpos klassiske saltkaravaner, der dog går galt, hvorpå et drama i det høje indre Dolpo udspiller sig. Karavanen udfordres af vinterens komme og den barske natur, og der inddrages andre klassiske temaer som generationskonflikter og deres livs prøvelser osv. En stor del af handlingen er optaget on location i landsbyen Dho i Tarap-dalen. Hovedrollen som den aldrende landsbyleder spilles af Thinle Lhondup, der døde i foråret 2016 i en alder af 72. Filmen blev nomineret til en Oscar som bedste udenlandske film i 2000. Scenerierne og filmkunsten er i verdensklasse. Vi tør godt love en dejlig aften med en flot og spændende film i godt selskab. Tid: Torsdag 1. december 2016, kl. 19.00 Sted: DOKK1 (Lille Sal), Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus Pris: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.


To nepalesere på BBC’s top 100 Women 2016

Chanira Bajracharya og Lhakpa Sherpa på BBC’s top 100 Women 2016. Den tidligere Kumari, 21 årige Chanira Bajracharya er på listen for sit utrættelige arbejde for at skabe bedre forhold for tidligere levende gudinder, Kumarier gennem et utrætteligt netværksarbejde. Og Lhakpa Sherpa er på listen som første nepalesiske kvinde der besteg Everest (og det er ikke helt rigtigt, men hun var den første som kom ned i live…. – Pasang Lhamu var første nepalesiske kvinde på toppen tilbage i 1993 men hun omkom under nedstigningen). Lhakpa der oprindeligt er fra det nordlige Sankhusawa flyttede til USA for mange år siden og arbejder i en lokal 7-Eleven i Conneticut og har nu besteget Everest hele syv gange.   www.bbc.com/news


Der er travlt i Everest området i oktober

Mount Everest trekket er et af nepals mest ikoniske områder og det går godt igen efter 2015. Således var der 10.013 trekkere i Mount Everest området i oktober alene, eller omtrent 800 trekkere dagligt i Namche Bazar. De fleste går mod Thyangboche klosteret og nogle videre til Everest basecamp – men der er stadig rig mulighed for på det nærmest at være ”alene” i Khumbu, Everestbasecamp. Selv nær Khunde og det lille fine Gong Ri udsigtspunkt er en forrygende tur, ligger på bjergkammen som skiller Thame og Khunde-Khumjungdalene. Og dte er bare et af mange steder på Everest trekket, hvor man får store oplevelser uden mange andre.


Kali Gandaki, Thak Khola og de sjældne Shaligrammer

På den nordlige del af ”Jomsom trekket” på vej til Mustang, findes Nepals ”Shaligram area”. Men desværre forsvinder de smukke forsteninger i større fart, end nogensinde før. Dels grundet trafikken, der gør det lettere at samle store mængder sammen og dels grundet øget turisme. Shaligram, Shalagram eller Saligram er en hård og let porøs sort stenart fundet langs specielt Kali Gandaki i den øvre del af Thak Khola dalen. Shaligramer er fossiler, dvs. forsteninger af blæksprutter (Cephalopod molluks) fra kridttiden, hvor det nuværende bjergområde var havbund for omtrent 65-70 mio. år siden. Shaligrammer tilbedes som Vishnu af hinduer og findes både i templer og private hjem. Læs mere om Nepal her


Tansen Palpa, Nepal

Antallet af rejsende stiger flot i Tansen, Palpa hvorfor lokale turistentreprenører investerer op mod 10 mio USD i nye faciliteter og hoteller således kapaciteten er steget fra 200 til 1.000 over de seneste par år. Desuden er der flere som bliver 2-3 dage i stedet for som tidligere at de tager til Butwal og andre steder i Nepal. Pt bygges der på et godt turistklassehotel midt på Tundhikhel i Tansen, Hotel Tajhmahal skulle være færdigt i første halvdel af 2017. Hotellerne i Tansen Palpa har omtrent 3.000 ansatte og er dermed en vigtig faktor i det lokale arbejdsmarked. Hvordan kommer man til Tansen: – Pokhara-Tansen: 4-6 timer ad Siddhartha Highway – Chitwan-Tansen: 5-6 timer ad Mahendra Highway – Kathmandu-Lumbini: Fly til Gautam Buddha airport (som bliver international i løbet af kort tid) eller 7-8 timer i bil (de 34 km Narayanghat til Mugling bliver 4-sporet i løbet af maj 2017) – Lumbini-Tansen: 2-3 timer og meget kort til Butwal   Du kan se en Nepalrejse med Tansen her


I dag starter Tihar festivalen (Diwali)

Nymånen i Kartika dukker op om to dage, hvorfor en af nepals skønneste fetivaler, Tihar går i gang i dag. Tihar (Diwali, Deepawali og Yamapanchak) varer fem dage og falder umiddelbart efter Dashain. 1. dag er kragens dag, Kaag Tika (Kwah Puja) 2. dag er hundens dag, Kukur Tika eller Khicha Puja 3. dag er koens dag, Gai Tika og Laxmi Pujā 4. dag er Gobardhan Puja and Mha Puja og husker jeg ikke helt galt, også begyndelsen på newarernes klassiske Nepal sambat kalender 5. dag er bror/søster dag, Bhai Tika


Dengue feber i Nepal

Der er desværre et stigende antal tilfælde af Dengue feber i Nepal -Dengue som er en verdensomfattende epidemi. Klart det hårdest ramte område er Terai og Chitwan distriktet med godt 300 tilfælde. Desuden er Jhapa, Kailali, Parsa, Kathmandu, Kanchanpur, Rupandehi, Lalitpur, Dhading, Kavre, Saptari, Kaski, Syangja, Bara og Baglung ramt med 20-30 tilfælde hver. Dengue feber er en myggebåren infektionssygdom, som oftest medfører et forløb af alá hård influenza samt hos nogle udslæt samt muskel og ledsmerter. Der findes ingen vaccine eller speciel behandling af Dengue feber; da sygdommen skyldes et virus, hjælper antibiotika ikke. Mellem 70 og 100 millioner mennesker anses for at få dengue feber hvert år og det er dermed måske verdens almindeligste insektsbårne virussygdom. Den sikreste måde at undgå Dengue og dermed forhindre smitte er at beskytte sig mod myggestik. Men modsat malariamyggen stikker dengue-myggen i dagtimerne, særligt morgen- og eftermiddag. Myggen er typisk urban og findes i byer og bynære områder. Brug myggespray – gerne med (DEET) eller tilsvarende. Hoteller med aircondition er væsentlig sikrere, end værelser med vifte eller helt uden. Denguefeber findes i over 100 lande, i Afrika, men oftest i Asien og er udbredt ex. i Thailand men også i Caribien og Sydamerika.


Junko Tabai, første kvinde på Everest er død, 77 år

Japanske Junko Tabai besteg Everest fra sydsiden i 1975 og var dermed første kvinde på toppen af Everest. Tabei var en af syv japanere, der blev fanget i en lavine i Camp II d. 4/5-1975. Tabei og hendes partner, Ang Tshering Sherpa var hhv. d. 39 og 40. person på toppen af Everest. I 1992 blev Junko Tabai derudover første kvinde på Seven Summits.


Nyt sneleopard reservat på trapperne

Nepals regering arbejder på en ny plan for at beskytte sneleoparden i Nepal, deres Snow Leopard Conservation Action Plan, hvorved det sjældne og truede dyr, skal have forbedret overlevelsesmuligheder. Det er offentliggjort i forbindelse mede den internationale sneleopard dag d. 23. oktober (første gang i 2014). Her blev verdens 12 sneleopard-lande enige om en handlingsplan for beskyttelse af biotoper, som sneleoparderne lever i. Man regner med at Nepal har mellem 3 og 10% af verdens bestand af sneleoparder, alle i de nordligste egne på grænsen til Tibet samt Indien og Sikkim. Nepal har udpeget knap 13.000 km2 store landområder til habitat i hhv. en vestlig (Darchula til Dhading), Rolwaling (Ganesh Himal til Tashi Lapcha), Sagarmatha (Tashi Lapcha til Ama Lapcha/Mera peak), Makalu- Barun (Mera Peak til Topke Gola) og Kangchenjunga (Topke Gola til grænse til Indien og Sikkim.


Trekking i Nepal – Langtang status

Status i Langtang dalen på Langtang trekking i Nepal Rimche har to tehuse – og det venter på besøgende Lama Hotel har seks lodges åben Riverside har et tehus Langtang Khola – Woodland har stort set færdiggjort genopbygningen af tehus Ghoretabela har et genopbygget lodge nær nationalpark hovedkvarteret Thangshyap har fire tehuse klar Gumba Kangtanshah har ligeledes fire tehuse klar Langtang har nu 10 lodges og kapacitet til 60 trekkere. Byen er ikke genopført endnu Mundu (Mondoo) har fem lodges klar Singdum har et enkelt tehus samt det nye Nespali Kyanjin Gompa har alle 25 lodges klar – inklusive det fabelagtige Dorje Bakery


Efterårets ekspeditioner i Nepal

Der er i alt udstedt 277 tilladelser til 19 bjerge i efterårssæsonen 2016. Med 151 tilladelser er Manaslu det mest søgte af de store bjerge i efteråret 2016. Det er uvist hvor mange Ama Dablam tilladelser, der er udstedt – og derfor er Himlung Himal med 39 udstedte tilladelser på nuværende tidspunkt det næstmest besøgte ekspeditionsbjerg i Nepal i efteråret 2016. Koreaneren Sung-Taek Hong vil igen forsøge sig på Lhotses sydvæg, måske en af Himalayas sværeste og farligste ruter og vægge overhovedet. Everest bliver kun ganske sjælden besteget efter monsunen, senest var tilbage i 2010. I år er der et par tilladelser, hvor den ene, ultraløberen Kilian Jornet er vendt om). Men japaneren Nobukazu Kuriki igen vil forsøge en solobestigning af verdens højeste bjerg. Nobukazu Kuriki har forsøgt at bestige Everest fire gange tidligere og mistede flertallet af finger og tæer efter svære forfrysninger i 2012). Mest interessant er Elia Saikaly og Pasang Kaji ekspedition, hvor de vil forsøge en førstebestigning af de nyligt omdøbte og åbnede Mt. Tenzing 7.916 meter og Mt. Hillary 7.681 meter.


Antallet af rejsende i Nepal er begyndt at stige stille og roligt

Department of Immigration statistics i Nepal har netop offentliggjort halvårsstatistikken for antallet af rejser ind Nepal i 2016. Der er tale om en stigning på små 13% efter det katastrofale 2015, men desværre er tallet stadig omkring 25% under 2014. Tallene for Nepal rejser i perioden 01JAN-30JUN ser således ud: 2016: 313.512 2015: 277.992 2014: 412.461 Amerikanere og englændere står for de største stigninger. Begge har over 40% stigning fra 2015. Indien med godt 37% lige i hælene. Kineserne har derimod mod alle forventninger tabt pusten og er 28% nede. I alt rejste 538.970 til Nepal i 2015, et fald fra 790.118 rejsende i 2014 eller skræmmende på 251.148 eller ca 32%. Dog tegner efteråret flot i Nepal, hvis man baserer det på præliminært bestilte flyrejser, så vi må håbe for Nepal at sæsonen september til december bliver god.


Den 18/8 2016 er det Janai Poornima (fuldmånedagen i Shrawan).

“Den Hellige Tråd. På denne dag hver hindu binder en hellig tråd om håndleddet, det kaldes også Rakshya Bandhan”. Janai Purnima eller Janai Poornima er en af sommerens store helligdage i Nepal, trods den festligholdes ganske forskelligt lokalt. Mest udbredt er traditionen med et rituelt bad og udskiftning af ”Janai” der betyder ”den hellige tråd”. Alle hinduer modtager en tråd bundet om håndleddet af en Brahman som symbol på beskyttelse for det kommende år. Mange pilgrimme søger mod Gosainkund søerne for at foretage et rituelt bad og ligeledes er Muktinath et stort pilgrimsmål. En del af Nepals utallige shamaner kommer til Patan for at foretage et ritualt bad i Kumbheshwor. De besøger desuden Kalinchowk Bhagavati templet i Dolakha, hvor de beder for deres helbredende evner mv.


Nepal restauranter

Nepal har mange dejlige restauranter, både med lokal mad, indisk, thai, kinesisk osv. Skulle du komme forbi en af rejserne, foreslår vi selvfølgelig en stribe restauranter i Kathmandu som er meget anbefalelsesværdige. Den helt store 22 retters menu i Kathmandu ser således ud: Samaya Baji An authentic assortment of Newari starters served during religious ceremonies *~*~*~* Chyau Ko Sekuwa Roasted mushroom marinated with cream Puri Fried unleavened Nepali bread Palungo ko Saag Spinach sautéed in butter *~*~*~* Machha Tareko Marinated and pan-fried local river-fish served with Nepali rice risotto *~*~*~* Phalphul Sandeko Diced fresh fruits marinated with Nepali spices *~*~*~* Pindalu Tareko Fried colocassia served with tamarind sauce *~*~*~* Sukuti Sandeko Stir-fried dried and shredded meat marinated with Nepali spices *~*~*~* Lauka Bhareko Bottle-gourd stuffed with marinated cottage-cheese and vegetables *~*~*~* Battai Ko Masu Smoked quail-breast *~*~*~* Phapar Ko Roti Buck-wheat bread served with garlic sauce *~*~*~* Paneer Tareko Fried cottage-cheese *~*~*~* Lawho Lentil cake topped with minced meat Tarkari Ko Bara Vegetable pancake made with lentil flour and served with mint chutney *~*~*~* Battai Ko Kebab Roasted quail meat marinated with Nepali spices *~*~*~* Makai Ko Roti Corn-flour bread served with garlic sauce *~*~*~* Khasi Ko Sekuwa Char grilled spicy mutton served with puffed rice *~*~*~* Bandel Tareko Fried wild-boar marinated with Nepali spices *~*~*~* Chatamari Khasiyula Nepali rice crêpes with mutton filling *~*~*~* Pakoda Assorted batter frittered vegetables served with mint chutney *~*~*~* Momo Steamed dumplings stuffed with minced meat, served with chutney *~*~*~* Tarkari Ko Jhol Nepali […]


1956 – et stort år i Nepal bjergbestigningshistorie

I 1950’erne var det store kapløb om 8.000’erne i fuld sving. Annapurna blev som den f ørste ottetusinder, besteget i 1950 af Maurice Herzog og derefter “faldt” Everest og Nanga Parbat i 1953. I1954 fuglte K2 og Cho Oyu og i 1955, Makalu. I 1956 kom turen til tre af de store i Nepal, Manaslu, Kanchenjunga og Lhotse i Nepal samt Gasherbrum II. Broad Peak fuglte i 1957, Gasherbrum I blev besteget i 1958 o Nepals sidste 8.000er, Dhaulagiri blev besteget i 1964 og den store era sluttede med Shisha Pangma i 1964. Men 1956 var et stort år i Nepals bjergbestigningshistorie med tre af de helt store, som blev besteget.


Kender du Hans Jørgensen?

Danskere der rejste i Nepal og Kathmandudalen for 40-50 år siden, blev måske mødt med et venligt “Åh, så kender De Hans Jørgensen” – hvor de fleste beskæmmende måtte svare, at de aldrig har hørt om ham. Hans Jørgensen (1886-1954) blev student og sprogforsker og studerede sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab ved tyske universiteter. I 1911 fik han en doktorgrad ved universitetet i Kiel for sanskritteksten ”Mantrabråhmana”. I Berlin havde han studeret forskellige manuskripter fra Nepal på newari. Newarerne er sprogligt og etnisk beslægtede med Tibet men har samtidig været under stærk indisk indflydelse gennem århundreder. Newarernes evner og kultur prægede og præger stadig livet i Kathmandu dalen, og deres sprog var det fremherskende i hele daleområdet. Det var præget af sanskrit, hvilket har påvirket litteraturen. Newar sproget røg ind i problemer under Ranastyret, der konstant undertrykte det og i en periode var forbudt at tale og skrive på newari. I 1921 udgav Hans Jørgensen artikel i Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft, hvorefter han en newari ordbog (måske nærmere ordsamling) udgivet i Acta Orientalia. I 1927 kom HJ til Cambridge University på støtte af Carlsbergfondet, hvilket førte til en samling buddhistiske legender på newari med engelsk oversættelse i 1931. Siden udkommer”A Dictionary of the Classical Newari” i 1936, Batisaputrikakatha i 1939 og The Tales of the thirty-two Statuettes 1939  og 1941 A Grammar of the Classical Newari i 2941. På det tidspunkt havde ingen arbejdet så målrettet med newarernes litteratur og sprog. Se mere: wikipedia.org


Nepal er på førstepladsen for rejselande i 2017

NEPAL er på førstepladsen over rejselande, man skal opleve i 2017 i følge rejsebogsforlaget, Rough Guides. Som en af forfatterne, Shafik Meghji, siger: *Nepals kulturelle landskab er mindst lige så forskelligartet, som det fysiske landskab” www.kiplingtravel.dk/rejser/asien/nepal


Kyirong, Kerung – Tibet-Nepal grænse

Lidt fra historiebøgerne på dags dato Nepal og Tibet har stort set altid haft gode relationer, specielt for de nepalesiske handelsfolk, har der været en god samhandel og selvfølgelig kulturel udveksling herunder blev Kong Ansubarmas datter, Bhrikuti, gift med den første tibetanske konge, Songtsen Gampo osv. Men dag 3/8 er det 328 år siden, at nepalesiske tropper krydsede grænsen ved Rasuwa og gik ind i Tibet og Kyirongdalen – grænseovergangen som er på trapperne til at blive åbnet igen her i 2016. Relationerne gik fra gode til værre, da Malla kongerne startede med at præge nye sølvmønter i slutningen af deres regeringstid, hvor tibetanerne krævede blanke, rene sølvmønter. Da Prithvi Narayan Shah tog magten i det nye samlede Nepal, anså han at det ville være et stort prestigetab at bøje sig for de tibetanske krav. Desuden var der et asylproblem for Syarmapa Lama, en dissident udover at nepaleserne krævede højkvalitets salt, i stedet for fra tibetansk side. Ak, mange problemer små – det hele kulminerede d. 3. august 1788. Og sådan startede den første Nepalesisk-Tibetanske krig……


17 sneleoparder i Mustang distriktet

Intet mindre end 17 sneleoparder er blevet optalt i Mustang. NGO’en Green Forest har sammen med ACAP (Annapurna Conservation Area Project) stået for optælling gennem de seneste mange måneder. De senere år har ACAP været meget aktive omkring antikrybskytteri og beskyttelse af det fantastiske og ekstremt sjældne kattedyr i alle 16 landsby VDC’er i området. Det er første gang, at der er elavet en egentlig optælling af sneleoparder i Mustang – og at den er i positiv spredning, er indbygerene i Ghami, Chhusang og Surkhang alle vidne til, de har observeret indtil flere dyr de seneste år. Desuden er der observeret sneleoparder både øst og vest for Jomsom og Kobang i Thak Khola, hvilket er fantastiske nyheder


Nepal udstilling på Moesgaard museum 16/9-16 til 8/1-17

Nepalesiske kunstnere mellem tradition og globalisering Fra 17. september 2016 viser Moesgaard Museum en etnografisk udstilling, som favner den overvældende visuelle kulturarv i Nepal, som de udstillende nepalesiske kunstnere hver især er inspireret af. Hver af de otte udvalgte nepalesiske kunstnere følger deres egne individuelle kreative sti mellem tradition og global eksponering til at udforske visioner om et mere retfærdigt samfund. Mens nogle forsøger at udtrykke den desperate følelse af uretfærdighed og umenneskelige forhold i et land, hvor regeringen ikke tager tilstrækkeligt ansvar for folket, ser andre på gamle myter og spiritualitet. Udstillingen, der er en del af CKUs landsdækkende kunstprogram IMAGES 16, præsenterer udvalgte værker af kunstnerne, og gennem filmiske portrætter skabt i Nepal i efteråret 2015 vises deres baggrund og kunstneriske visioner i relation til samfundet. De filmiske portrætter af kunstnerne er blevet realiseret med støtte fra Danidas oplysningsbevilling og udstillingen er en del af CKU Images


Sagarmatha Everest nationalpark 40 års jubilæum

40 års jubilæum: den 19. juli 1976 blev åbnede Sagarmatha National Park (Everest). Det er nu 40 år siden at Sagarmatha National Park (Everest) åbnede. I 1979 blev nationalparken sat på UNESCOS verdensarvsliste. Everest området dækker 1.148 km2 og går fra 2.845 meter og til toppen af Everest, 8.848 meter. Der er fire klimazoner og en del både sjældne dyr og fugle og selvfølgelig vegetation.


Nepals tigerbestand vokser stadig

I 2013 var der 120 bengalske tigre i Chitwan, 50 tigre i Bardiya, 17 i Shuklaphanta Wildlife Reserve, 7 i Parsa og 4 i Banke. Og tallene ser ud til stadig at stige. Specielt oprettelsen af Banke nationalpark, der ligger sammen med Bardiya National Park, har været ek effektiv investering. Tigrene og det andet vildt, har haft væsentlig bedre vilkår, flere forskellige biotoper og generelt bare et større landområde. Blandt de ni tigerarter, er den balinesiske tiger (Panthera tigris balica), den kaspiske tiger (Panthera tigris virgata) og Java tigeren (Panthera tigris sondaica) desværre allerede uddød.


Grænser og grænseovergange, jernbaner og fremtidens infrastruktur

Nepaleserne har opsat et par nye grænse-varder ved trigrænsen ved Liphu Lekh, der er under potentiel trussel/forvandling fra Kina og Indien. Samtidig styrker kineserne deres grænsetilgange sydover i Tibet og sløjfer samtidig den historiske grænseovergang ved Friendship Bridge (officielt grundet jordskælvet, uofficielt fordi der har været tibetanske protester og aktivister for tibetansk frihed). Seks Tibet (Kina)-Nepal veje er igangsat. Vejen ned til Kora La (dvs. mod Mustang og Kali Gandaki) er igangsat (igen) Vejen ned til Walungchung Gola (Olangchung-Taplejung-Jhapa) er igangsat Vejen ved Hilsa er ved at blive opgraderet, det samme er Limi-vejen samt Tinkar vejen og der er flere grusveje ned mod Dolpo Vejen ned til Arun-dalen er godt færdig og en unavngiven by er opført på nordsiden af grænsen få hundrede meter fra Kimathangha. Og det helt store projekt er den Transtibetanske jernbane, som nu er nået fra Lhasa til Shigatse. Om seks år skal den gå til Darchen (Kailash) – og allerede om fire år, skal den nå Nepals grænse i Kyirong-dalen og den nepalesiske side ved Rasuwa-Ghadi (og en Dry-port ved Timure), hvorfor vejen via Dunche-Galchi bliver voldsomt udbygget. Grænsen kommer vist til at hedde Kerung i nord og Rasuwa i syd. Her vil man måske blive overrasket over at Nepal rent faktisk har en “Department for Railways”, men den store forkromede plan ser ud til at der skal gå tog øst-vest gennem Nepal og at den skal videreføres og forbinde Kakkarbhitta, Janakpur og Nepalganj med det indiske jernbanenet.


Omtrent 600 på toppen af Everest i 2016

Omtrent 600 på toppen af Everest i 2016 400+ fra Nepal og resten fra Tibet Efter et års hvile uden nogen på toppen i 2015, har der i foråret 2016 været godt gang i Everest igen. De store kommercielle aktører har igen været i fokus, men alt i alt har det været en ”normalsæson” på Everest, desværre med fem dødsfald som følge. Både i 2014 og 2015 blev Everest ekspeditionerne aflyst på den nepalesiske side. I 2014 grundet den store serac og efterfølgende lavine, der kostede 16 Sherpaer livet (i alt omkom 19 på Everest i 2014) og i 2015 afbrød den store lavine forsaget af jordskælvet alle Everest bestigninger. I alt lå der 34 hold i base camp på sydsiden i Nepal med i alt 289 bjergbestigere. Dertil kommer de 500 højde sherpaer (bærere, hjælpere, køkkenfolk og klatreguider). Det er en nedgang på ca. 10% fra 2015. Kun eet hold forsøgte sig på en anden rute end normalruten, Sydøstkammen på Everest. I alt har der været omtrent 4.430 bestigninger fra Nepal og 2.600 fra Tibet, dvs. i runde tal 7.000 som har været på toppen af Everest siden Hillary og Tenzings førstebestsigning i 1953. Og Everest er en stor forretning – omtrent 15 mio USD bibringer Everest med årligt til den nepalesiske økonomi. Turismen som helhed står turismen med knap 9% af Nepals BNP og 7-8% af jobskabelsen. Desværre er der i den forbindelse stor nedgang i antallet af vandrere i Himalaya (trekking i Nepal) med delvis nedgang på […]

Mount Everest

Chitwan jeep

Ingen krybskytteri i Chitwan for andet år i træk

Chitwan Nationalpark kunne i fredags fejre endnu et år uden krybskytteri, en stor succes specielt for de store katte som eopard og ikke mindst tigeren – samt selvfølgelig næsehorn, alle eftertragtet i Kina og andre østasiatiske lande. Ikke siden d. 2. maj 2014 har der været et tilfælde af krybskytteri, hvilket både kan ses på bestanden, men også på bevogtningen af det skønne nmaturområde. Tillykke Chitwan Nationalpark


Bestig Mt. Everest (virtuelt)

Mammut har lavet en 360 graders dokumentation af en Everestbestigning via den sydlige rute fra Nepal. Et fascinerende  projekt med 360-graders panoramabilleder og video. På Everest var det Lakpa, Pemba Rinji, Ang Kaji og Kusang Sherpa, der stod for dokumentaren. Det er ret fascinerende – Bestig Everest selv her:  


Vidste du at –

Vidste du at Nepal, som er omtrent 10% mindre end Surinam, eller som dækker omtrent 0,1% af jordens overflade er hjemsted for ikke mindre end: 9,3% af verdens fuglearter 4,5% af verdens pattedyrearter 2,7% af veredns blomstrende plantearter 1,6 % af verdens krybdyrarter 3.808 gletsjere og mindst 1.466 gletchersøer 35 typer skov Velkommen til Nepal


Everest sydtop 26. maj 1953

Man hører altid om førstebestigningen af Everest som på søndag er 63 år siden – dvs. Tenzing og Hillary. En næsten set lige så formidabel bedrift fandt sted tre dage før, d. 26. maj 1953, da Charles Evans og Tom Bourdillon nåede sydtoppen af Everest i 8.749 meters højde.


Den nye indenrigsterminal i Kathmandu lufthavn åbner

Den nye indenrigsterminal er netop åbnet i Tribhuvan International Airport (Kathmandu lufthavn). Den har kostet omkring 8,5 mio kroner og er forsinket to år, men kan håndtere væsentlig flere passagerer og på end bedre måde, end den gamle terminal. Der er omkring 15 indenrigsselskaber i Nepal, de er stadig på “EU’s Black List”. Der er knap 1,5 mio indenrigspassagerer i Nepal årligt. For rejsende er det primært Pokhara og Chitwan, som der flyves på efterfulgt af Lukla og Jomsom.


20 år siden: den store Everest tragedie d. 10. maj 1996

I dag er det 20 år siden at Everest med Lene Gammelgaard fik sin første danske (og skandinaviske) kvindelige Everestbestigning, den første fra originalruten fra Nepal og blot den anden danske bestigning overhovedet. Men samtidig er det også 20-året for den store Everest tragedie, der udspillede sig i stormen d. 10.-11. maj og som kostede otte mennesker livet, deriblandt ikke mindst Rob Hall fra Adventure Consultants og Scott Fisher fra Mountain Madness


I dage er det 60 års jubilæum for Manaslus førstebestigning

Den 9. maj 1956 topper Toshi Imanishi og Gyalzen Norbu Sherpa Manaslu som de første nogensinde. Manaslu er en af Himalayas smukkeste ottetusindere og ligger ret isoleret i det centrale Nepal, mellem Ganesh Himal i øst og Annapurna i vest. Manaslu, hvis navn på sanskrit betyder noget i retning af “sjælen”, er med sine 8.156 m verdens 8. højeste bjerg. Det blev besteget første gang via nordøstgraten, der stadig er normalvejen. To danskere har besteget Manaslu, Søren Gudmann i 2009 og Ole Mose Nielsen i 2012. Derudover har tre andre forsøgt sig


Bjergsæsonen er i gang

Klatresæsonen er på sit højeste og i dagene her er de store forberedelser på Everest i gang. Lejr 3 er etableret og topdagene i perioden 18-25. maj nærmer sig hastigt. Everest har snart 6.000 bestigniger. Det er lidt anderledes på Annapurna med sine omtrentlige 220 bestigninger (og nær 70 dødsfald). Annapurna har netop haft en af sine største topdage i historien med 30 på toppen på en dag. På Shisha Pangma er Uli Steck og David Gottler klar til topforsøget på en ny rute på sydvæggen – og så er Alex Lowe en af vedens bedste bjergbestigere som omkom sammen med David Bridges i 1999 på Shisha, netop dukket op af gletcherens dyb. På Manaslu er de ligeledes klar til topforsøg.


Barbara Adams er død

En af de store pionerer inden for Nepals turisme, Barbara Adams er død i en alder af 84 år. Barbara Adams kom til Nepal i 1961, en tid, hvor Kathmandudalen var en grøn oase i Shangrila udgaven, hvor stort set ingen turister endnu havde sat sin fod, og hvor jetsettere fik drinks hos Boris Lissanevitch Yak og Yeti bar på Nepals første rigtige hotel, Royal Hotel. Hun skulle dække Dronning Elisabeths statsbesøg for et italiensk magasin. Barbara Adams løb ind i en langvarig affære med King Mahendras bror, den navnkundige Prins Basundra og hun vedblev at være en del af de højere luftlags og diplomatiske cirklers inderkreds, men jo ikke mindst som en turismepionér med Tiger Tops og blandt gode venner som Elisabeth Hawley, Lisa Chogyal, Jim Edwards med videre. Efter demokratiseringsprocessen i 1990 og det absolutte monarkis endeligt, faldt Barbara Adams i unåde hos regeringen Girija Prasad Koirala. De senere år, har hun været en aktiv fredsaktivist og talte den marginaliserede og fattigeste del af nepals befolknings sag.


Nye hoteller i Kathmandu og Nepal

Nepals store Chaudhary Group (CG) har nu officielt overtaget Tigerland Safari Resort and Lodge i Chitwan nationalpark. I starten af 2016 åbnede de Meghauli Serai Jungle Lodge ligeledes i Chitwan og købte aktier i Summit Hotel, Kupondole, Patan som skal gå fra 73 til 200 værelser over de næste år. Derudover er Chaudhary Group godt på vej ind i hotelbranchen, således har Arun Chaudhary netop offentliggjort deres planer om at bygge fire nye hoteller i Nepal. 1): Holiday Inn, 200 værelser ved Jhamsikhel i Lalitpur/Patan 2): Et forretningshotel med 125 værelser ved Tripureshwor 3): Wellness Retreat med 50 Cottages nær Budhanilkantha 4): Luksus bjerg-resort med 80 værelser ved Sarankot og Annapurna bjergene


Thinley Lhondup fra Himalayan Caravans filmen er død

Thinley Lhondup, en af de vist meget få Oscar-nominerede nepalesere fra den helt forrygende fil, Himalayan Caravan er død. Thinley Lhondup havde hovedrollen i Eric Vallis storfilm fra 1999, der på mange måder satte Dolpo på verdenskortet. Jeg kunne skrive væsentlig mere om Himalayan Caravan, men vælger at lade mindet stå for Thinley Lhondup.


Mount Everest er delvis tilbage

Everest er delvis tilbage – der er masser af ekspeditioner. I år er der 32 ekspeditioner med i alt 287 deltagere og nærmest lige så mange Sherpaer på Everest (her er Nuptse og Lhotse inkluderet). Ekspeditionerne er samlet set 15% nede i forhold til 2014 og 2015, mens trekkingturene er nede på 60% af et normalår i Khumbu i foråret 2016. Vejret har været varmt i foråret og der er et stadigt højtryk på bjerget, hvorfor der kan blive helt op til 10-12 gode dage til topforsøg i perioden mellem 15. og 25. maj, http://www.mountains.dk/bjerg/everest_mt/


Genopbygning af Nepals historiske steder

Nepal mistede 745 monumenter af historisk, kulturel og religiøs værdi i jordskælvet i 2015, heraf alene 447 i Kathmandu-dalen. Af de 133 kolapsede totalt templer mv. var hele 83 i Kathmandu. Genopbygningen af disse kommer til at løbe op omkring 1,5 milliader kroner. Department of archeology har godkendt 104 genopbygnigsplaner, men de afsatte midler er slet ikke tilstrækkelige, hvorfor der er masser af donorer inde, blandet nedenstående Hanuman Dhoka og Durbar Square: USA og Kina Bhaktapur Durbar Square: Tysklad og Japan Patan Durbar Square: Kathmandu Valley Preservation Trust Changu Narayan: Tyskland Swayambhunath: Sri Lanka Bungamati: Sri Lanka Bhoudanath: Bhouda Development Committee Den gode nyhed er, at der er masser af genopbygning i gang ved Nepals Heritage SItes og det tegner til flot og nænsom restaurering og/eller genopbygning de forskellige steder.


Starten på Lumbini International airport er begyndt

Nepals parlement har netop godkendt turistministeriets planer om opkøb af yderligere land til udbygning af Lumbini lufthavn i Bhairawa – “Gautam Buddha Regional International Airport”. Lufthavnen for 3.000 meter runway (landing og startbaner) på i alt 115 hektar land og skal kunne håndtere 760.000 passagerer når den erføærdig ultimo 2017. Asian Development Bank har sat knap 60 mio USD som soft loans og The Opec Fund for International Development bidrager med 15 mio USD, hvor Civil Aviation Authority of Nepal (CAAN)  afholder resten af udgifterne. Lumbini, derer Buddhas fødested ses som et ankerpunkt for pilgrimsturisme fra hele Asien, hvorfor der i nepalesisk sammenhænge satses kraftigt i området.


Annapurna rundt – nyt shelter i Thorung passet

Efter et par år med kraftigt vejr og selvfølgelig jordskælvet tilbage i foråret 2015, har ACAP og Mustang District Development Committee opsat et shelter i Thorung La i 5.416 meters højde. Det er bygget til 25 personer, trekkere, guider og bærere i tilfælde atf hårdt vejrlig, men det er ikke beregnet til at overnatte i. Annapurna Circut trekket er begyndt at se flere vanmdrere (og MTB) efter et fald gennem flere år, grundet vejbyggeri. Men nu er pilen vendt, og flere ønsker at opleve den gamle legendariske trekkingtur


Nepalrejser 2015

Der var 554.000 indrejser il Nepal i 2015 mod 790.000 i 2014, hvilket viser en nedgang på 30% efter jordskælvene i april og maj 2015. Hotellerne har svært ved at fylde værelserne, specielt Terai med nationalparkerne Bardia, Sukhlaphanta, Kosi Thappu og ikke mindst Chitwan, er hårdt ramt. Trekkingruterne er meget forskelligt ramt, hvor Langtang og Helambu står for den ståørste nedgang (vist over 90%), mens Khumbu er mindre ramt efter jordskælvet. Jordskælvet ramte nogle hundredetusinde med frygtelige menneskelige omkostninger, mens blokaden i september til januar ramte 30 mio nepalesere, hvor de økonomiske konsekvenser også var væsentlig større. 2016 er startet fornuftigt for Nepal og vi må håbe at det udvikler sig til et godt år for Nepal.


Som Sapkota – ny PRR for Nepal

Endelig har Nepal fået endnu en PRR for Nepal Tourism Board. Det er Som Sapkota, der normalt er formand for Non resident Nepali association i Danmark og som dermed har dybe rødder i det nepalesiske samfund i Danmark. Samtidig har Lars valgt at sige tak for denne gang og trækker sig efter knap 8 år – men håber at kunne finde en ny, så der er to PRR’s i Danmark. Se mere på www.somnathsapkota.com


Gratis SIM kort til telefonen ved ankomsten til Nepal

Fra i dag d. 2. marts bliver alle turister som ankommer til Kathmandu lufthavn, tilbudt et gratis simkort til telefonen. SIMkortet er preaktiveret og har 50 rs tanket op. Det er Nepal telecom og Nepal Tourism Board, som står bag forsøget. Forhåbningen er blandt andet at “I am in Nepal now” sloganet på de sociale medier ser ud til at have en virkning og at flere vil gå på sociale medier og sprede budskabet om at Nepal en sikker rejsedestination.


Ingen næsehorns krybskytteri i 2015

Næsehornene har det godt i Nepal – ingen krybskytteri i Chitwan i 2015. Sammen med de tidligere år i 2011 og 2013 har 2015 været et godt år for næsehornene i Chitwan Nationalpark – der har nemlig ikke været et eneste tilfælde af krybskytteri. Chitwan og Bardia er sammen med Kaziranga i Indien de primære habitater for pansernæsehornet. Bestanden er på verdensplan (hvilket vil sige Indien og Nepal) på knap 3.000 dyr. I Nepal var der omtrent 800 næsehorn i 1950 som svandt ind til omkring 100 tilbageværende dyr ved årtusindeskiftet. I 2015 er bestanden vokset til 645 næsehorn i Nepal, 605 i Chitwan nationalpark og 40 i Bardia-Banke Nationalpark


Nepal på førstepladsen over lande du skal besøge i 2016

Engelske Rough Guides har netop sat Nepal på førstepladsen på lande du bør besøge i 2016. Efter et annus horibilis for Nepal i 2015, er landet nu stærkt på vej tilbage på de rejsendes landkort. National Geographic har Nepal som primær destination i 2016 og nu har engelske Rough guides sat Nepal helt i front, som det primære rejseland i 2016 – det du må besøge…. Nepal’s cultural landscape is every bit as diverse as its physical one. – Shafik Meghji, co-author of The Rough Guide to Nepal Rough Guides Nepalrejse 2016