Alle nyheder – år 2018


Mt. Everest 2018

Status på Everest bestigninger og ekspeditioner i foråret 2018 – primært med dansk vinkel   Rekordernes år: Over 700 har besteget Everest i sæsonen 2018, hvilket er det største antal nogensinde – og det samlede antal bestigninger er nu over 9.000. De 700 bestigninger i 2018 sæsonen skyldes en helt usædvanlig stabil vejrperiode har været over bjerget. Der har været topbestigninger noget så sjældent som 11 dage i træk, hvilket vist nok aldrig er sket før – og dermed er bestignings-rekorden i hus. Nordsiden er teknisk lidt lettere, men mere vejrudsat end fra syd. Samlet set er der omkring 40% flere bestigninger fra syd, end nord gennem årene.   Danskerne på Everest i 2018   Jakob Urth Jakob fik sin Everest sammen med Lakpa Rinji Sherpa og Ngima Kanchha Sherpa, men trods målet om en bestigning uden ilt, valgte han undervejs på topdagen fra South Col (Sydpasset) at gå med ilt. På nedstigningen flyves Jakob Urth ud fra lejr 2 på Everest i helikopter og behøver dermed ikke klatre ned gennem isfaldet på nedstigningen fra toppen.  Et kæmpestort tillykke til Jakob med Everest og hans fjerde 8.000’er, som er dansk rekord – også til trods for at målet uden ilt og uden Sherpaer ikke lykkedes. Jakob er dermed 18. dansker på Everest, på 19. danske bestigning, da Asmus Nørreslet har besteget Everest fra både Nepal og fra Tibet.   Foto fra Tv2 videoklip og citater: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-05-21-dansker-paa-verdens-hoejeste-punkt-jeg-klarede-det   Rasmus Kragh Rasmus Kragh nåede igen omkring de 8.600 meter på Everest – alene og […]

Everest

Bhimsen Tower Dharedara

Bhimsen Tower – Dharahara genopføres

Det 62 meter høje Dharahara er et af oprindeligt to tårne bygget tilbage i 1832. De fleste kender det som Bhimsen Tower, som var en af Kathmandus mest markante bygninger som også var optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Oprindeligt var det et militært udsigtstårn, af mange rejsende opfattet som en minaret gennem tiderne. Begge tårne overlevede både 1834, men i 1934 styrtede det ene tårn sammen. Rana-premierministeren Juddha Shumsher restaurerede området, men under jordskælvet i 2015 røg det hel desværre i grus. Gudskelov skal også det genopføres. Nepals regering har søgt finansiering internt det vist skal stå klart i 2020


Hvilke lande har flest Everest bestigere

Nepaleserne fører naturligt nok i antallet af Everest bestigere, og antal bestigninger. 1.218 nepalesere har besteget Everest 3.620 gange, hvoraf har 2.402 personer har besteget bjerget mere end en gang. Herefter er det amerikanerne med 557 personer og 727 amerikanske bestigninger. På tredjepladsen over flest Everestbestigninger kommer Tibet/Kina med 257 personer og 435 bestigninger efterfulgt af Indien, Japan og Rusland. Der er personer fra hele 99 nationer, som har toppet Mount Everest og Danmark kommer faktisk ind på en 32. plads med vore 17 danskere på Everest og en (Asmus Nørreslet) med to bestigninger (endda fra to forskellige ruter). Og i foråret 2018 kan Danmark evt. få tre mere på toppen.

Lhotse Western Cwm

Nepal flag i gade

Det går godt med økonomien i Nepal

BNP ser ud til at kunne krydse 3 trillioner NPR (130 mia kroner) efter endnu et år med nær 6% vækst og dermed krydser nepalesernes indkomst 103.000 NPR eller over 1.000 USD.   BNP: 2017-2018: 3.007 mia. NPR 2016-2017: 2.643 mia. NPR 2015-2016: 2.255 mia. NPR   Pr indbygger: 2017-2018: 1.004 USD 2016-2017:    866 USD 2015-2016:    748 USD    


Everest bestigninger og statistik

I følge Elisabeth Hawleys The Himalayan Database og Outsides Alan Arnette, har der efter 2017 sæsonen været 8.306 bestigninger af Everest, hvoraf 3.973 har haft en guide- eller hjælpefunktion og 4.333 ikke har. I alt har 4.833 forskellige mennesker besteget Everest. 1.106 har besteget Everest mere end en gang, her er klart de fleste Sherpaer hvor det efterhånden ikke er sjældent med ti bestigninger (30 personer) – desuden har en dansker, Asmus Nørreslet besteget Everest to gange. Siden det første forsøg op Everest i 1922, er 288 personer omkommet på Everest, heraf 181 fra Nepal og 107 fra Nepalsiden, og af de 288 er ikke mindre end 115 sherpaer. Fra 1923 til 1999 omkom 170 personer på Everest med i alt 1.169 bestigninger, en fatalitetsrate på hele 14,5%. Men siden år 2000 er sikkerheden øget betragteligt grundet bedre vejrvarslinger og udstyr etc.. I øvrigt har Everest kostet klart fest menneskeliv, men Annapurna as stadig den farligste med en næsten 4% fatalitetsrate, hvor Cho Oyu har den laveste og dermed den ”sikreste” med 3.681 bestigninger og ”blot” 50 omkomne. Everest bestigning nummer 100 kom for øvrigt først i efteråret 1979 (dvs i perioden 1953-1979). Fra 1980 til 1999 besteg næsten 1.100 personer Everest og fra 2000 til 2017 har 7.056 toppet verdens højeste bjerg. Fra år 2000 til 2017 har hele 7.056 personer toppet Everest. Godt 60% af alle ekspeditioner har haft topsucces med mindst en deltager på toppen. 539 eller ca 12% er kvinder. 5.280 har gået fra sydsiden i […]

Everest

patan-durbar-square

PATAN DURBAR SQUARE – NÆSTE BILFRI ZONE

Bystyret i Lalitpur (Patan) har over flere gange været tæt på at foreslå at Patan Durbar Square skulle befries for biler – og denne gang ser det ud til (måske) at lykkes. I alle fald er der et forslag på vej, som omfatter både Patan Durbar Square og hele Mangalbazar. Patan byder på nogle af de fineste rejseoplevelser i Kathmandu-dalen. Det er en af de gamle klassiske kongebyer og samtidig har den masser originalitet i sine flotte gamle gader i traditionel arkitektur. Man kan blandt andet besøge kongepladsen, Durbar Square, Golden Temple – Patans gyldne tempel, det fine badeanlæg og søen ved Pim Bahal. Der er nogle gode gåture i Patan: Fra Patar Durbar Sq til det Gyldne Tempel og videre til skønne Pim Bahal og videre mod Chayabahal Hiti og ”ud”. Evt tilbage til Patan Durbar Sq fra Chayabahal og derfra stik syd for Patan Durbar ad ?? til Prayag Pokhari eller videre til Lagankhel. Derfra måske taxa tilbage til hotellet. Velkommen til Patan i Nepal


Pangboches Lama Geshe er død 87 år

Mange har måske gået gennem Pangboche (øvre Pangboche – Pangboche Tselim, hvor klosteret ligger, foto2+3) og måske endda overværet en puja med Lama Geshe. Som ung studerede han i Tibet og opnåede de højeste akademiske grader inden for den tibetanske buddhisme, men måtte flygte efter den kinesiske invasion i 1950 og vendte tilbage til Pangboche. Et ikon fra Khumbu er nu væk


Karssang-AngRita-Pertemba-SerapJangbu-PhurbaTashi

Kold sport – vinterbestigning af Everest

Den baskiske alpinist Alex Txikon og Pakistanske Muhammad Ali Sadpara, har netop besteget Pumori 7.161 meter nær Everest. En flot bestigning for de fleste – men det er bare forberedelsen til en vinterbestigning af Everest nu her. Alex Txikon har besteget 11 af verdens 14 ottetusindere, her i blandt den første vinterbestigning af Nanga Parbat I 2016 (med italienske Simone Moro og Muhammad Ali Sadpara) – og sidste år nåede de 7.950 meter om vinteren på Everest. Og så til den alvorlige del, nemlig statistik på Everest om vinteren. Første vinterbestigning var d. 16. februar 1980 kl. 14:25 af polakkerne (hvem ellers) Krzysztof Wielicki på Leszek Cichy under ledelse af et lige så stort Himalaya navn, Andrzej Zawada. Den officielle vintersæson starter d. 21. december, men den nepalesiske regering har sat sin egen dato, nemlig d. 16. december – og de få dages forskel har gennem tiden givet anledning til hårde debatter om ”rigtige” vinterbestigninger i klatrekredse. Krzysztof Wielicki på Leszek Cichy besteg Everest i februar i minus 46 grader, siden da har kun 13 andre bjergbestigere nået toppen af Everest om vinteren (13…!). Men 8 af dem, har besteget bjerget i netop perioden 16.-21. december……. og deraf en del palaver. Navnkundige Ang Rita Sherpa (nr to fra venstre sammen med andre store Sverest-Sherper, som besøgte København under COP15 i 2009), er den eneste som har besteget Everest om vinteren (22. december 1987) uden ilt. Siden 1993 har der ikke været andre på toppen af Everest om vinteren – så […]


ELIZABETH HAWLEY ER DØD

En af Himalayas helt store er dermed væk. Elisabeth Hawey sov ind efter en indlæggelse på Ciwec med lungebetændelse i en alder af 95 år. Elizabeth Hawley er født i 1923 i Chicago besøgte Nepal første gang i 1958 og har boet i Nepal siden 1960, hvor hun var Reuters korrespondent og dækkede blandt andet den amerikanske Everest ekspedition i 1963. Hun var desuden honorær konsul for New Zealand i Nepal indtil 2010. Hun blev kendt som ”Himalaya bogholderen” og enhver som betrådte bjergene i Nepal, skulle aflægge rapport til hende med deres historie og eventuelle bestigning og blandt Himalaya aficionados, er hun den største, sågar uden nogensinde at have betrådt et bjerg selv. Hun er egenhændig grunden til der findes et egentlig Himalayaarkiv gennem The Himalayan Database – et gudeværk. I 2008 blev et bjerg i Vestnepal opkaldt efter hende, Peak Hawley 6,182 meter, nær Putha Hiunchuli af den franske bjergbestiger Francois Damilano. Siden 2004 har Billi Bierling varetaget den primære database på Himalaya ekspeditioner. En af Himalayas helt store er væk

Everest1953_foto_signature_John_Hunt

pas-og-visa-information-visumformular-kiplingtravel

Nepal visum

Visa regler til Nepal og pris for Nepal visum Alle skal have visum for at rejse ind i Nepal. Visum kan enten fås ved ankomsten til Nepals lufthavn i Kathmandu eller ved en af grænseovergange. Man kan også få visum hjemmefra på Nepals ambassade på Esplanaden i København.   Nepal turistvisum oversigt ved grænseovergange og i Kathmandu lufthavn: Gyldighed                    Pris        Antal indrejser 15 dage                25 USD           Flere 20 dage                40 USD           Flere 90 dage             100 USD            Flere   Nepal Visum hjemmefra På Nepals ambassade i København, udstedes visum i hverdage kl. 10-12. Man får visum med hjem, med det samme. (tjek evt med ambassaden: http://nepalembassydanmark.com/about-nepal/services/visa/) Det er noget lettere at have visum hjemmefra, men tiden på at få det står nok ikke mod at får det i lufthavnen i Kathmandu ved ankomsten – men man slipper for de lange køer   Visumpris til Nepal på ambassaden: Gyldighed             Pris                Antal indrejser 15 dage             190 kr                Flere 20 dage             300 kr                Flere 90 dage             750 kr                Flere   Visum forlængelse i Nepal Turister kan maksimalt blive 150 dage i Nepal i et kalenderår (01JAN-31DEC) og en visumforlængelse udover det gyldige visum, koster 2 USD pr dag (man betaler minimum 30 USD dvs. for 15 dage)   Hvor kan du rejse ind i Nepal 1: Kathmandu lufthavn (Tribhuvan International Airport). Husk evt at have udfyldt visumansøgning hjemmefra (nogle rejsebureauer medsender den ved bestilling samt et pasbillede) 2: Kakkarbhitta (Kakarvitta), Jhapa (Eastern Nepal) 3: Birganj, Parsa (Central Nepal) […]


Endnu en dansker på Everest i 2018

Jakob Urth tager på Everest ekspedition i 2018 Jakob Urth vil igen i 2018 forsøge at bestige Everest. Han vil klatre Mount Everest fra sydsiden i Nepal uden brug af kunstig ilt, hvilket efter en del forsøg stadig ikke er lykkedes for en dansker. Jakob Urth har indgået en aftale med TV2, som sender to personer med på bjerget som skal producere en dokumentarserie om ekspeditionen og måske også om bjergbestigning. Undervejs kommer der også Live dækning fra ekspeditionen, formodentlig helt oppe fra Camp 2. Jakob Urth ligner klart stærkeste dansker på Everest i 2018 med sine tre forudgående 8.000 meter bestigninger (Cho Oyu, Shisha Pangma og Gasherbrum II) og masser af andre bjerge rundt i verden.   Link: http://www.mountains.dk

mount-everest

bhaktapur

Nepalrejser 2017 – statistik:

Nepal Rastra Bank har netop opgjort indkomsten for turismen i Nepal i 2017 til 58.520.000.000 npr eller næsten 3,5 mia. Tager vi den danske turisme til Nepal, ser det således ud:   Antal danskere i Nepal 1990:    840 1994: 3.332 2000: 4.847 2005: .1770 2009: 4.464 2014: 5.150 2016: 4.082 2017: 4.287   Mål: 10.000 ?   Rejser til Nepal – samlet tal Turismen i Nepal har altid været marginal. Dels grundet besværlig rejsevej til landet, dels grundet dårlig infrastruktur   1960:      4.637 1970:   45.970 1980: 163.000 1990: 254.885 2000: 463.646 2010: 602.867 2012: 803.092 2015: 538.970 2017: 940.218   Målet for 2018: 1.000.000 turister via TIA  


Everest – den mest besteget ekspeditionstop i Nepal i 2017

DoT har offentliggjort listen over ekspeditionsbjergenes bestigninger (dvs. ikke Trekking Peaks som hører under Nepal Mountaineering Assocation) for 2017. Og her har Everest flest bestigninger: Everest: 377 bestigninger (ikke nepalesiske) mod 291 i 2016 Ama Dablam: 328 bestigninger Manaslu: 257 topbestigninger Saribung: 175 topbestigninger Lhotse: 120 topbestigninger Mustang Himal: 118 topbestigninger Thapa Peak: 79 topbestigninger Himlung Himal: 75 topbestigninger Dhaulagiri: 73 topbestigninger Baruntse: 51 topbestigninger   Læs mere her: www.mountains.dk

Mera-peak

Indenrigslufthavn-Nepal-KIPLINGTRAVEL

Nye lufthavne i Nepal

I 2017 fik seks lufthavne, nepals små airstrips, asfalteret landingsbaner således antallet at antallet nu er oppe på 29 i alt. Desværre er mange af dem ikke på de normale trafikprogrammer, hvorfor de stort set oppebæres af chartertrafik.   De seks lufthavne er Bhojpur (Manmaya Rai Airport) Taplejung (Suketar Airport) Rukum (Chaurjahari Airport) Dolpa (Juphal Airport) Mugu (Rara Airport)   I 2018 kommer turen til en stribe lufthavne i Nepal som Khotang (Lamidada Airport) Khotang (Thamkarkha Airport) Itahari (Rajbiraj Airport) Doti Airport Baitadi (Patan Airport) Achham (Sanfebagar Airport)   Desuden åbner Pokhara Regional International airport i 2019 med fly til Indien og omliggende lande


The Great Himalayan Trail (GHT)

Himalayas ultimative trekkingtur er den 1.700 km i fugleflugt og på stierne, 4.500 km. lange fulde rute fra Pakistan til Indien og Nepal samt Bhutan, men den berømte del af The Great Himalayan Trail er Nepals 10 sektioner i en høj og lavere udgave. I alt tager ruten typisk 150 dage afhængig af rute, årstid og hvilken udgave man vælger.   Nepals 10 sektioner på Great Himalayan Trail er: Kanchenjunga (og Lumbasumba) Makalu og Barun Everest og Rolwaling Langtang og Helambu Ganesh Himal og Manaslu Annapurna og Mustang Dolpo Rara og Mugu Humla Far West   Læs mere om The Great Himalayan Trail (GHT) her: https://www.kiplingtravel.dk/rejser/asien/nepal/great-himalayan-trail   Fra Politiken: Nu åbner den ultimative trekking-rute The Great Himalayan Trail. Det er navnet på en ny trekkingrute, der skal være med til at trække endnu flere turister med hang til aktiv ferie til Nepal i Himalaya. »Det er helt nyt produkt, som vi håber kan være med til at puste liv i turistindustrien«, siger talsmand for Nepal Tourism Board, Sharad Pradhan ifølge Sydney Morning Herald. At der er tale om en helt ny rute, der til og med kan booste antallet af turister i landet, er Lars Gundersen fra Nepal-eksperten Kipling Travel dog ikke enig i. Han er begejstret for projektet, men siger følgende om The Great Himalayan Trail: »Det er ikke som sådan en ny rute, men et trek, der er sammensat af en række af Nepals klassiske trekkingruter. Det betyder forhåbentligt, at folk nu bliver klar over, at der er […]

annapurna-4

Lho-Manthang

Foredrag – Tiji-festivalen i ”Det glemte kongedømme” – Mustang

Hans Hjordt Hansen, der har været rejseleder i Mustang flere gange, fortæller: Jeg hørte første gang om Mustang i 1960’erne i et radioprogram om det dengang lukkede kongedømme Mustang. Der var en vældig stor bymur rundt om hele hovedbyen Lo Mantang, og man låste byporten hver aften for at holde dæmonerne ude. I september 1998 rejste jeg første gang til Nepal. Formålet var en vandretur fra den lille by Baglung vest for Pokara til Lo Mantang i Mustang – en vandretur, der tog 14 dage for at nå hovedstaden. Denne første rejse i Nepal skabte en stor lyst til at komme tilbage, og det har foreløbig resulteret i 20 besøg i Nepal og 3.000 km trekking i hele Himalaya regionen – fra Bhutan i øst til Zanskar i vest. På turen til Lo Mantang følger vi den gamle saltkaravanerute fra Tibet gennem verdens dybeste dal. Her møder vi en gammel adelsmand og kommer til te hos kongen og dronningen. Undervejs oplever vi, hvordan livet på verdens tag leves som for 300 år siden i Danmark. I 1964 gjorde Michel Peissel, en ung fransk opdagelsesrejsende, den samme rejse. Landskabet er som i Tibet, idet Mustang ligger på Himalayas nordside i læ for monsunen og med herlige udsigter til bjergtoppe som Nilgiri, Annapurna og Dhaulagiri. Mustang ligger på den gamle karavanerute mellem Nepal og Tibet, hvor der ingen høje snedækkede pas er. På hele vejen op til Lo Mantang ligger ruiner af de gamle forter, som var en del af forsvaret af karavanerne på den lange rejse. Tid: Torsdag 15. februar 2018 […]


Nye regler på Mt. Everest

Den nepalesiske regering har vedtaget en lov gældende fra 1/1 2018, som strammer grebet om Everest. Således et det nu slut med at bestige Mount Everest og andre bjerge i Nepal på egen hånd, dvs. uden Sherpaguider (klatreguider). Myndighederne oplyser, at loven er blevet strammet for at øge sikkerheden og mindske antallet af (døds)ulykker. Der er nogle ting omkring loven, som er rimelige nok – men bestemt også uhensigtsmæssigheder 1: Soloklatring bliver forbudt ingen klatrer solo på Everest, så det er nu ret enkelt. Men mange påberåber sig solo, hvor der dog er mange andre på bjerget, hvorfor ikke-hjulpet er en rigtigere betegnelse. Eneste reelle solobestigninger af Reinhold Messner på en variant af normalvejen fra nordsiden, i monsunen, uden ilt i 1980! En af de største i Himalaya nogensinde. 2: Guider For Nepal giver det mening af flere grunde. Dels at opnå bedst mulige ry og rygte. Skabe arbejdspladser og sikre så mange topper, som muligt hvilket igen vil øge indtægterne. Dvs. der bestemt må indregnes en økonomisk tænkning i lovændringen. 3: Bjergbestigningen i fremtiden De store bjerges bestigninger er langt henad vejen ikke klassisk ekspeditionsbjergbestigning eller alpinisme som for 20-50 år siden men bjerg/højdeturisme med fordele og ulemper. Men for puritanerne, dem som kan og ønsker alpine letvægtsekspeditioner og alle der elsker bjergene efter “Freedom of the Hills” tanken, er det en meget trist og meningsløs beslutning og vi risikerer ikke at opleve en Kukuczka, Messner, Steck osv igen.   Se yderligere informationer om Mount Everest her

Everest-panorama-trek-KiplingTravel

dansker vil bestige mount everest

Dansker vil bestige Mt. Everest i 2018

Rasmus Kragh, som har været på Lobuche East, Khan Tengri og Cho Oyu og fortoppen af Manaslu samt i 2017 på Everest ekspedition vil i foråret 2018 igen forsøge sig på verdens højeste bjerg, Mt. Everest uden ilt. Det fremgår ikke om bestigningen skal foregå fra nord eller syd på Everest, men da 2017 forsøget var fra nord, kan de tænkes at det igen er Tibet siden af Mount Everest.   Kilder: TV interview: https://www.tvmidtvest.dk/artikel/rasmus-kragh-vil-igen-proeve-bestige-mount-everest Bjergbestiger Rasmus Kragh hjemmside http://www.rasmuskragh.com/om/ Danske Everest bestigninger: http://www.mountains.dk/person/509/