Nepals berømte Gorkha Durbar palads genopbygges

GorkhaDurbar

Gorkha har en gloværdig placering i nepals historie og specielt fra begyndelsen af det 17. århundrede, da de glorværdige Malla-kongers magt var ved at svinde ud, oprettede Shah-slægten et kongedømme med Gorkha som hovedsæde. Det var en sejrsrig slægt og i 1767 blev hele Nepal samlet under den 9. Shah-konge, Prithvi Narayan Shah. Kathmandu blev indtaget og byen gjort til hovedstad efter Gorkha og Nuwakot.

Gorkha paladset blev slemt beskadiget under Gorkha jordskælvet tilbage i april 2015. Nu er genopbygningen endelig ved at tage form og vi håber på en nænsom og smuk genopbygning af det lille prægtige palads. Nederst i Gorkha var det store gamle og smukke kongeslot Tallo Durbar, som stammer fra før Nepal blev samlet, men også beboelsesområderne og basaren. Går man gennem byen, ad de brolagte gader – og ret så meget opad – kommer man forbi Bahungau ”Brahminbeboelsen”. Efter en god og lidt stejl halv times gang står man foran det smukke Gorkha Durbar, det kombinerede kongeslot og hindutempel som Prithvi Narayan Shah lod opføre. Gorkha Duba ligger på en smuk bjergkam, balancerende på en knivsæg med udsigt til Manaslu og Himalayabjergene.

 

Se rejse til Manaslu her:

www.kiplingtravel.dk/rejser/asien/nepal/manaslu-rundt