Dagsarkiv: juni 13, 2016


Omtrent 600 på toppen af Everest i 2016

Omtrent 600 på toppen af Everest i 2016 400+ fra Nepal og resten fra Tibet Efter et års hvile uden nogen på toppen i 2015, har der i foråret 2016 været godt gang i Everest igen. De store kommercielle aktører har igen været i fokus, men alt i alt har det været en ”normalsæson” på Everest, desværre med fem dødsfald som følge. Både i 2014 og 2015 blev Everest ekspeditionerne aflyst på den nepalesiske side. I 2014 grundet den store serac og efterfølgende lavine, der kostede 16 Sherpaer livet (i alt omkom 19 på Everest i 2014) og i 2015 afbrød den store lavine forsaget af jordskælvet alle Everest bestigninger. I alt lå der 34 hold i base camp på sydsiden i Nepal med i alt 289 bjergbestigere. Dertil kommer de 500 højde sherpaer (bærere, hjælpere, køkkenfolk og klatreguider). Det er en nedgang på ca. 10% fra 2015. Kun eet hold forsøgte sig på en anden rute end normalruten, Sydøstkammen på Everest. I alt har der været omtrent 4.430 bestigninger fra Nepal og 2.600 fra Tibet, dvs. i runde tal 7.000 som har været på toppen af Everest siden Hillary og Tenzings førstebestsigning i 1953. Og Everest er en stor forretning – omtrent 15 mio USD bibringer Everest med årligt til den nepalesiske økonomi. Turismen som helhed står turismen med knap 9% af Nepals BNP og 7-8% af jobskabelsen. Desværre er der i den forbindelse stor nedgang i antallet af vandrere i Himalaya (trekking i Nepal) med delvis nedgang på […]

Mount Everest