Dagsarkiv: oktober 26, 2016


Dengue feber i Nepal

Der er desværre et stigende antal tilfælde af Dengue feber i Nepal -Dengue som er en verdensomfattende epidemi. Klart det hårdest ramte område er Terai og Chitwan distriktet med godt 300 tilfælde. Desuden er Jhapa, Kailali, Parsa, Kathmandu, Kanchanpur, Rupandehi, Lalitpur, Dhading, Kavre, Saptari, Kaski, Syangja, Bara og Baglung ramt med 20-30 tilfælde hver. Dengue feber er en myggebåren infektionssygdom, som oftest medfører et forløb af alá hård influenza samt hos nogle udslæt samt muskel og ledsmerter. Der findes ingen vaccine eller speciel behandling af Dengue feber; da sygdommen skyldes et virus, hjælper antibiotika ikke. Mellem 70 og 100 millioner mennesker anses for at få dengue feber hvert år og det er dermed måske verdens almindeligste insektsbårne virussygdom. Den sikreste måde at undgå Dengue og dermed forhindre smitte er at beskytte sig mod myggestik. Men modsat malariamyggen stikker dengue-myggen i dagtimerne, særligt morgen- og eftermiddag. Myggen er typisk urban og findes i byer og bynære områder. Brug myggespray – gerne med (DEET) eller tilsvarende. Hoteller med aircondition er væsentlig sikrere, end værelser med vifte eller helt uden. Denguefeber findes i over 100 lande, i Afrika, men oftest i Asien og er udbredt ex. i Thailand men også i Caribien og Sydamerika.


Junko Tabai, første kvinde på Everest er død, 77 år

Japanske Junko Tabai besteg Everest fra sydsiden i 1975 og var dermed første kvinde på toppen af Everest. Tabei var en af syv japanere, der blev fanget i en lavine i Camp II d. 4/5-1975. Tabei og hendes partner, Ang Tshering Sherpa var hhv. d. 39 og 40. person på toppen af Everest. I 1992 blev Junko Tabai derudover første kvinde på Seven Summits.


Nyt sneleopard reservat på trapperne

Nepals regering arbejder på en ny plan for at beskytte sneleoparden i Nepal, deres Snow Leopard Conservation Action Plan, hvorved det sjældne og truede dyr, skal have forbedret overlevelsesmuligheder. Det er offentliggjort i forbindelse mede den internationale sneleopard dag d. 23. oktober (første gang i 2014). Her blev verdens 12 sneleopard-lande enige om en handlingsplan for beskyttelse af biotoper, som sneleoparderne lever i. Man regner med at Nepal har mellem 3 og 10% af verdens bestand af sneleoparder, alle i de nordligste egne på grænsen til Tibet samt Indien og Sikkim. Nepal har udpeget knap 13.000 km2 store landområder til habitat i hhv. en vestlig (Darchula til Dhading), Rolwaling (Ganesh Himal til Tashi Lapcha), Sagarmatha (Tashi Lapcha til Ama Lapcha/Mera peak), Makalu- Barun (Mera Peak til Topke Gola) og Kangchenjunga (Topke Gola til grænse til Indien og Sikkim.