Ranapaladser I 104 år blev Nepal styret af Rana-slægten startende med Kot-massakren (navngivet efter regeringens våbendepot, Kot pladsen nær Kathmandus Durbar plads) af Jung Bahadur Kunwar Rana d. 14. september 1846. Slægten overtog herredømmet med landet og var herefter selvproklamerede Maharajaer og statsministre, indtil Nepals åbning for omverden i 1950. Historien er ofte simplificeret ved det faktum, at landet blev styret med despotisk jernhånd og at Shah-kongen var marionet, samt at landet hermetisk lukkede sine døre til omverdenen. Og ikke mindst for Rana-slægtens umådeligt luksuriøse levevis. Historien ikke dog helt så simpel som den ofte fremstilles. Den første Rana-statsminister, Jung Bahadur Kunwar Rana var ganske interesseret i kunst og arkitektur, hvilket var startskuddet til en række underfundige og monumentale bygningsværker. Han var også åben for omverdens kultur og livsstil, hvorfor der blev bygget skoler, forskellige offentlige institutioner og måske mest charmerende – de pudssige, nyklassicistiske Rana-paladser som alle vi Nepalrejsende med skiftevis fryd og undren har beskuet. Elsk dem eller had dem, de er en absolut faktor ved ethvert Kathmandu-besøg og et lille ”europæisk” islæt på Himalaya-grund. Mest påfaldende af Ranaslægtens bygningsværker er altså striben af grandiøse paladser dateret fra 1840 til 1950 som indeholder alle forvridninger fra barok til art deco som datidens Ranaer ville det. Det var Rana-sædvane at inddrage god landbrugsjord uden for den tætte del af Kathmandu – med udsigt til bjergene og plads til alt fra harem til familien. De kunne bygge et palads i større eller mindre udgave afhængig af hvilken klasse man tilhørte. […]