Shamanisme hænger ofte sammen med animatisme og animisme (ånd og sjæl), der er en betegnelse for forestillinger om eksistens af dæmoner og ånder, som er knyttet til bestemte ting eller dyr men på en måde, der gør, at de kan forlade disse i ønskede tidsrum og perioder. Denne mulighed for sjælen eller åndernes selvstændige eksistens adskiller animisme fra animatisme (besjælet), der betegner en opfattelse, hvor alt er besjælet, altså at alle ting er knyttet en sjæl, ånd eller kraft. Animisme og animatisme er altså en fælleskategori, der betegner forskellige religioner og deres tilknytning til en bestemt naturopfattelse.   I forbindelse med Nepal anvendes animist-betegnelsen på nogle få etniske gruppers religion og natur-opfattelse, eksempelvis tharuerne på grænsen til Indien samt nogle af de tibetanske folk i det nordlige Nepal, hvor også den pre-buddhistiske bön-po religion lever. Animisme er en samlende (dog unøjagtig) betegnelse for religioner, der er tæt tilknyttet de pågældende folks naturopfattelse. Blandt andet herigennem er shamanismen i Nepal opstået, hvor den består indenfor både hinduistiske som buddhistiske befolkningsgrupper.   Shamanisme i Nepal Dhami eller Jhankri er de nepalesiske ord for shaman eller åndemaner. En shaman er en traditionel mediciner, der er ret almindelige i landområderne i Nepal. En shaman er en person, der tillægges- og har særlige og stærke kræfter, hvilket gør personen i stand til at være kontaktled mellem denne verden og dæmoner, ånder samt gudeverdener. Når balancen mellem disse verdener er forstyrret, er det shamanens opgave at genoprette harmonien. De hyppigste udslag af ubalance er i forbindelse […]