Gorkha til Nuwakot Mid-Hill Highway i Nepal

Nepals Mid-Hill Highway

Et storstilet projekt om at udvikle ti moderne byer langs Nepals Mid-Hill Highway er næsten gået i stå efter 15 år præget af manglende politisk handling, fastfrosne budgetter og svag implementering.

Projektet blev oprindeligt lanceret med ambitionen om at skabe moderne bysamfund i midtlandets bjergområder og tiltrække mindst 100.000 indbyggere til hver af byer inden 2033. Målet var samtidig at bremse den hurtigt voksende fraflytning fra Nepals bjergegne.

Men store dele af projektet eksisterer tilsyneladende kun på papiret. Flere af de allokerede budgetter er aldrig blevet brugt, og der mangler fortsat en samlet strategi for gennemførelsen.

Ex. var Sanphebagar i Achham udset til at blive et økonomisk centrum i det vestlige Nepal med planer om veje, kloakering og moderne bynære faciliteter, stadig ikke realiseret. Projektmidler blev sidste år fastfrosset, fordi arbejdet ikke kunne gennemføres og i år er der slet ikke afsat midler. Kritikere peger på, at initiativet stadig bygger på en næsten 40 år gammel lovgivning, som ikke er tilpasset virkeligheden, nutidens infrastruktur udover arealforvaltning.

Samtidig fortsætter fraflytningen fra bjergområderne til lavlandet og hovedstaden Kathmandu med hastige skridt. Det er blandt andet på grund af mangel på arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og sundhedsfaciliteter – og dermed levegrundlag.

Mid-Hill Highway er naturligvis udfordret af det vanskeligt terræn som kræver omfattende investeringer og specialiseret byggeri, men de nødvendige midler er altså ifølge lokale myndigheder blevet reduceret eller tilbageholdt. De planlagte byer skulle efter internationale standarder rumme blandt andet skoler, hospitaler, sportsanlæg, grønne områder, markeder, mere moderne boliger og digitale offentlige tjenester – alt det som Nepaleserne efterspørger.

Del denne nyhed

Ligende artikler

Cannabis dyrkning Nepal

Cannabisdyrkning i Nepal

Fra Freak Street til kontrolleret cannabisdyrkning Cannabis har i århundreder været en del af Nepals medicinske, religiøse og også dyrkningsmæssige

Nepalesiske pengeNepalesiske penge. Foto Lars Gundersen

Nepals budget

Nepals finanslov for 2026/27 er på 2.124 mia. npr (omtrent 90 mia. kr) den største i landets historie. Regeringen sigter