Nepals festivaler, hindufestivaler og buddhistiske festivaler:
Pashupatinath Maha Sivaratri eller Shivaratri (februar):
Denne festival fejres hvert år i februar. Denne festival bliver hovedsageligt fejret ved ofringer af ….til Lord Shiva. Hele dagen er man fastende, og om natten i fuld vigør. Cannabis bliver traditionelt brugt som offergaver til Lord Shiva og hans tilhængere.
Fagu Purnima or Holi (februar/marts):
Denne festival af vand og farver fejres i februar/marts. Denne dag er observeret til at fryde sig over udslettelse at den kvindelige dæmon Holika, som sammen med hendes kongebror planlage at slå hans søn Pralhad ihjel, en glødende tilbeder af Lord Vishnu. Denne dag ses legende mennesker, især de yngre, vandre gennem gaderne i grupper eller køre i biler med forskellige farver tværet ud over dem. Folk kaster glædelige vand balloner med vand og farvestof efter hinanden. Eller efter folk på gaden.
Boudhanath Buddha Jayanti (maj):
Buddha fødsel bliver fejret i maj i Nepal. På denne dag kommer folk til Swayambhunath og Boudhanath for at give en hyldest til Lord Buddha. Også for at besøge Buddhas fødested i Lumbini og synge eller messe bønner og afbrænde olielamper. Lord Buddha blev født som prins Siddhartha Gautam, men han opgav hans luksuriøse liv, da han indså den elendighed, som menneskeheden levede under og søgte efter oplysningsfilosofien.
Teej (august/september):
Teej festivalen finder sted i august/september. Kvinder klædt i skønne røde sarier, og skinnende glasarmbånd, ses syngende og dansende næsten overalt i Nepal, for at fejre Teej. På denne dag beder kvinderne til Lord Shiva for et lang og sundt liv for deres ægtefæller. Ugifte kvinder fester også denne dag og beder om at få en god ægtefælle.
Gai Jatra (august/september):
Denne festival til ære for koen fejres hver år i august/september. Det er en af de mest populærer festivaler i Nepal fuld af humor, satire, komedie, hån og nuancer af sorg på samme tid. På denne dag er satirer og vittigheder tilladt om hvem som helst. Pr. tradition må familier der i årets løb har mistet en slægtning tage del i positionen ved at sende en af deres unge drenge i ko lignende påklædning. For at gå gennem gaderne i Kathmandu ledet af en ko. Koen er en Gudinde og også Nepals national dyr. Denne festival er også for dem som har midstet deres elskede. Her kan de se og lære at de ikke er alene. Men det er også med til at lære dem at døden er en part af livet.
Indra Jatra (august/september):
Denne festival er navngivet efter Lord Indra – kongen for regn – men også Kongen af himmeriget. Denne festival bliver fejret både af Hinduer og Buddhister i Nepal i august/september. Festivalen varer i otte dage, hvor der synges, laves maskedans og jubles. Bærestolen for Kumari – den levende Gudinde bliver båret gennem gaderne i Kathmandu med fanfare. Gaderne i Kathmandu er fyldt med optrædende og tilskuer. Folk nyder variationer af den klassiske dans, såsom elefant dans, og lakhe – en meget populær dans med en mand i en hvid maske.
Dashain (Bijaya Dashami) (september eller først i oktober):
Denne festival fejres sidst i september eller først i oktober. Dashain er den største festival i året. Det er den længste festival i året, og fejres over hele Nepal. Festivalen vare i femten dag og ender ved fuldmåne. Festivalen fejres for Gudinden Durga, i alle hendes skikkelser og tilbedes med utallige Pujas, deriblandt ofringer af tusinde af dyre ofringer. På tiende dagen af Dashain, som er højtidsdagen. Her gives Tika og velsignelse fra de ældste i familien. Herefter begynder de yndere i familien at opsøge andre ældre familie medlemmer for at få Tika og velsignelse. Dette vil forsætte til fuldmånedag.
Tihar (oktober/november):
Denne festival falder i oktober/november. Tihar der en anden største festival i Nepal efter Dashain. Tihar holdes over fem dag, og nepaleserne tilbeder Laxmi – Gudinden for rigdom. I alle huse bliver der gjorde rent og husene bliver herefter dekoreret med stearinlys, olielamper, og lyskæder i med forskellige farver på. Folk tror at Gudinden Laxmi vil komme til huset. I løbet af de fem dage bliver, krager, hunde, køer og okser tilbedt og æret med blomster gialander, Tika og skøn mad, for hvad de har gjort for menneskerne i deres liv. Kragen bliver betragtet som budbringer, fra den tid hvor der ikke fandtes postbude og post services. Hunde er de mest lydige dyr, som bevogter huse, som en sand vagt. Koen er også et symbol for rigdom i Hinduismen, og koen er også Nepals national dyr. Oksen har en stor del i nepaleserens levebrød, idet den er med til at pløje markerne så afgrøder kan gro. Festivalen ender med Bhai Tika – brors dag – hvor hans søster ønsker ham et langt og helbredsmæssigt godt liv, således at han kan beskytte sin søster gennem livet.
Buddhistisk bryllup i Namche Bazaar, Nepal
Forlovelse og bryllup kan ikke indgåes mellem blodbeslægtede personer, personer fra samme klan dvs. far-søn linier i buddhistisk religion.Vejen til fuldt ægteskab er lang og finansielt tyngende. Arrangerede ægteskaber forekommer hvor to familier ser en fordel ved det men de bliver aldrig gennemtrumfet mod parternes vilje for det ville være syndigt ifølge buddhistisk tankegang.
Der er tre stadier fra forlovelse til ægteskab. Første skridt kaldes Sodne hvilket betyder at spørge. Det bliver arrangeret af familierne til det berørte par og ceremonien er enkel. Gommens familie (gerne onkler og tanter 5-7 personer) opsøger brudens familie og tilbyder en Thakka chang og overrækker ceremonielle hvide tørklæder Katha’er. Thakka chang betyder en flaske hjemmebrygget øl.
Chang bliver også kaldt Zaard på nepalesisk og chang kan brygges af forskellige slags korn f.eks. ris, majs, hirse, byg m.m. Bliver “Thakka” vel modtaget er det signal om at forespørgslen er accepteret.
Næste skridt kaldes Dem-chang det betyder øl der binder (forlovelse). Dem-chang ceremonier er betydeligt større end ved Sodne og er også langt mere bekostelige. Gommens forældre og familie går i procession til brudens familie. Her deltager flere gæster i ceremonien i forhold til Sodne-ceremonien. Der skal altid være et ulige antal gæster når man går i procession til brudens familie hvor de bliver vel modtaget.
Det er tradition at brudens forældre inviterer deres nærmeste familie og venner. Under de efterfølgende festligheder hos brudens forældre præsenteres de to familier for hinanden og gommens forældre overrækker katha’er til brudens forældre og deres nærmeste familie og venner.
Efter præsentationen bliver der spist, drukket, sunget og danset meget og ceremonien fortsætter i flere dage idet det er kotume at gæsterne inviteres til fest hos brudens nærmeste familie.
Nyforlovede par overnatter normalt hos brudens forældre og børn af forholdet betragtes som ægte født.
Det egentlige ægteskab kaldes Zandi og foregår nogenlunde som Dem-chang ceremonien bortset fra at der deltager flere gæster og gommen er klædt i den lange gulbroderede dragt som det er tradition at gommen bærer på denne dag. Sammen med brudgommen kommer der en præst som kaldes Kolua som er der for at læse bønner over brudeparret og familierne. Det er normalt gommens kusiner eller fætre der bærer bryllupskagen, phemar, ceremonielle tørklæder, Katha’er og den traditionelle Chang-Daka: (en tønde hjemmebrygget øl) som er specielt tilberedt af gommens moder. Når brudgommens familie og nære venner går til brudens hjem må de flere gange stoppe op på vejen for at blive tragteret med the, chang, øl, og forskellige kager foran familie og venners huse dette kaldes Suzzang.
Når gommen og hans følge nogen gange efter flere timers forløb ankommer til brudens hjem bliver de vel modtaget af brudens familie der inviterer dem indenfor hvor præsten (Kalua) læser flere bønner. Indenfor bliver brudens og brudgommens familier præsenteret for hinanden dette kaldes Mole Dhongu. Før brudeparret bliver gift har en veninde til bruden hjulpet hende med at iklæde sig den traditionelle brudedragt. Det er normalt at bruden græder da hun denne dag skal forlade sin families hjem for at “rejse” til sit nye hjem. Som medgift får bruden mange gaver af sine forældre, familie og venner heriblandt en Saar som brudeparret per tradition får to af fra henholdsvis brudgommens og brudens forældre. Saaren er en speciel kobbergryde som anvendes til at opbevare vand til madlavning. Zandi afsluttes med brudens “rejse” til sit nye hjem.
Begge parter i et ægteskab bliver betragtet som ligeværdige d.v.s. med med lige ret til at deltage i samtaler og diskussioner samt til at tage beslutninger af fælles interesse.
Dumji – Sherpaernes største fest
Intro
I sommers var jeg på en af mine bedste rejser i Nepal. Vi kom uden for sæsonen, det var kun anden gang jeg var der i monsunperioden. Vi var så heldige at opleve Sherpaernes største festival, Dumji hvor vi var inviteret.
Vi boede 10 dage i Namche hos min gode ven og samarbejdspartner, Mingma Dorje Sherpa og hans familie i et af Namches gamle huse. Derudover var der mange andre bekendte fra trekking-verden, som jeg kendte godt fra Kathmandu. Sjovt at se dem under disse ikke forretningsforhold.
Det var en stor oplevelse, at se Khumbus store udvikling, en udvikling der er gået stærkt, men samtidig sker så Sherpaerne selv styre den.
Men intet er efter min mening ødelagt, mange er så bange for udviklingen og har en drøm om at bevare de underudviklet områder som steder hvor udvikling ikke må ske – altså holde dem i en museumstilværelse.
Dumji
Dumji er absolut sherpaernes vigtigste fest, der ligger 7-13. dag i Sherpaernes 5. måned, hvilket svarer til juni/juli. Det er altså perioden, hvor markarbejde er færdiggjort, og i historisk tid var karavaneturene til Tibet afsluttet. Og sherpaerne forberedte at flytte deres yakokser til de højereliggende yersa’er (sommersætre). I dag passer festivallen lige så godt ind i året som før turismen havde sit indtog. Turisterne er taget hjem grundet monsunen (på nær nogle ganske få – vi var ca. 7 i Khumbu). Kun er der travlt med opbygning af nye tehuse og lodges.
Dumji startede for ca 350 år siden i Pangboche af Lama Sangwa Dorje, Khumbus beskyttergud. Fest-forberedelserne og planlægning går på tur i en 10 årig cyklus, hvor 8 familier hvert år har tur – de er Dumji Lawas. Det er en slags folkefest ala Sankt Hans iblandet religiøs merit. Der afholdes Dumji (såvidt jeg er orienteret) i Pangboche, Thame, Rimijung, Kyabro, Khumjung, Namche og Junbesi
Dumji er altså en omgangsfest hvor 8 familier hver 10 år står for afholdelse og bespisning/drikning af hele landsbyen. Det er en enorm økonomisk byrde at være såkaldt Lawa – at være på tur. Og ydermere er der indbyrdes konkurrence blandt afholderne om hvem der giver mest. Dumji i dag koster nemt 40.000 kr
Dumji er ikke kun en folkefest og sammenkomst for landsbyen, men i lige så høj grad en konfrontation med det onde og de dæmoniske kræfter fra året der gik, som skal drives ud. Der er udførlige pujas/ceremonier der skal udføres – i Namche af munkene fra Tengpoche.
Dumji er primært en tilbedelse af
Guru Rinpoche – (Padma Sambhawa) manden der førte buddhismen til Tibet – og i følge Nyingma grenen den 2. Buddha.
Chenrezig – (Avalokitesvara), Tibets beskyttergud og medfølelses-aspekt. Dalai Lama er manifestation af Chenrezig.
Chamba – (Maitreya) Fremtidsbuddhaen, den 5. af de 1000 Buddhaer, der vil komme på jorden