Samhandlen med yakokser er stoppet, og bjergsamfund kæmper for overlevelse
Yakhandlen mellem Nepal og Tibet, en traditionel levevej for Nepals Bhotiaer, tibetanske bjergfolk, har været stoppet siden Covid-19-pandemien. Restriktionerne har efterladt lokale opdrættere uden adgang til deres vigtigste marked og forvandlet en tidligere indtægtskilde til en økonomisk byrde. For mange er situationen nu temmelig kritisk.
Yakokse-ejere fra ex. Tokpe Gola i Taplejung plejede at sælge yakokser til Tibet til omtrent 110.ooo npr tilbage i 2019, men grænsehandlen er nu blokeret, og opdrætterne står tilbage med voksende flokke og ingen købere. Disse flokke kan ses helt ned mod Gupha Pokhari i vintermånederne.
Yakokser har deres højeste kommercielle værdi omkring 12-årsalderen, men uden marked mister de hurtigt værdi. Nogle forsøger at supplere indkomsten ved at producere yakmælk, skind og hundetyggeben.
Handelsstop og sygdom
Lokale spekulerer i, at handlen blev stoppet som følge af LSD (lumpy skin disease), der har hærget Nepals kvæg og yakokser siden 2020 og resulteret over 48.000 døde dyr. Selvom Tibet ikke officielt har bekræftet, at sygdommen er årsagen til handelsstoppet, mener mange, at det kan være en afgørende faktor.
Beboerne langs grænsen har tidligere opdrættet yakokser som en del af en cirkulær handel: de købte yakkalve i Tibet, opdrættede dem i Nepal og solgte dem tilbage til Tibet, når de var voksne og modne. Denne praksis er nu fuldstændig stoppet.
Økonomisk byrde og foderknaphed
Med omkring 8.000 yakokser i Taplejung anslår Yak Farmers Federation, at værdien af bestanden er cirka 400 millioner rupees. Men med 60 procent af dyrene klar til salg og ingen købere stiger presset på opdrætterne. Mangel på foder og stigende omkostninger gør det stadig sværere at opretholde erhvervet.
“Foderknapheden har gjort det næsten umuligt at fortsætte opdrættet,” siger Chheten Sherpa Lama, lokal embedsmand og formand for en landdistriktskommune. “Det føles som en kamp mod tiden, hvor vi kun har få alternativer tilbage.”
Ydermere bliver yakokser ofte bytte for rovdyr som sneleoparder, bjørne og ulve, hvilket yderligere reducerer opdrætternes indkomstgrundlag.
Politiske tiltag uden resultater
Lokale og distriktsmyndigheder har forsøgt at rejse sagen over for kinesiske embedsmænd. I december 2024 blev spørgsmålet taget op under et møde mellem Nepals delegation og embedsmænd fra Dinggye County i Tibet. De nepalesiske repræsentanter anmodede om genåbning af handlen, men kinesiske embedsmænd afviste forslaget og henviste beslutningen til højere myndigheder i Beijing.
“Vi håber stadig, at problemet bliver løst,” siger Netra Prasad Sharma, distriktschef i Taplejung. Men indtil videre har der ikke været nogen fremskridt, og opdrætterne står tilbage uden klare løsninger.
En tadition under pres
Yakopdræt er en tusindårig tradition i Himalaya-regionerne og en central del af kulturen blandt bjergfolkene. Opdrættet foregår i højder mellem 3.000 og 5.000 meter, især i områder som Sirijunga, Phaktalung, Mikwakhola, Meringden og Phungling. Men uden adgang til markedet og med stigende økonomiske byrder ser mange familier sig nødsaget til at forlade erhvervet.
For bjergfolkene er det ikke blot en økonomisk kamp, men også en kamp for at bevare deres levevis og kulturelle identitet. Uden en løsning på handelsrestriktionerne kan en af Himalayas ældste erhverv snart blive historie.
