Højlandsurten Jimbu er hemmeligheden fra god dal bhat

Jumbu (højlandsurt) og sneleopard

Ingen (god) dal uden Jimbu – og værn mod blåfår og dermed sneleoparder

Jimbu er en vidunderlig højlands-løgurt i Amaryllis-familien, som giver den nepalesiske nationalret dal bhat sin karakteristiske smag. Den tørrede urt steges i ghee og hældes over linserne. Jimbu forbindes især med thakali-køkkenet, men har traditionelt også været anvendt som lægeurt mod blandt andet hovedpine og smerter.

I Phu-dalen nord for Annapurna og Manang har 37 familier siden 2022 dyrket urten på forladte marker (fra khampa-modstandsfolkene) som alternativ til dalens beskedne kartoffelproduktion. Jimbu kan høstes tre-fire gange årligt og ventes at skabe betydelige lokale indtægter.

Samtidig kan den skarpe duft holde blåfår væk fra markerne og dermed også sneleoparder, som følger deres vigtigste byttedyr. Nar og Phu dalene har de seneste ti år oplevet en meget tydelig vækst i antal sneleoparder.

Projektet kan derfor mindske tab af afgrøder og husdyr samt hævndrab på sneleoparder.

Udfordringerne er vanskelig transport, kunstvanding, tørringsfaciliteter, kvalitetskontrol, certificering, den dyrere markedsadgang og rimelig betaling til producenterne. Men den kan bane vej for andre højlandssamfund og i Nepals bjergområder.


Se Nar og Phu trekkingtur her

Del denne nyhed

Ligende artikler

Rhododendron Nepal

Rhododendron i Nepal

Nepals blomstrende signatur – rhododendron mellem botanik, landskab og kultur Hver forår forvandles Nepals Himalaya til et farvemættet landskab, når

Dalbhat Nepalmad KiplingTravel

Smagen af Nepal

Smagen af Nepal – et køkken formet af højde, klima og historie Nepals køkken er ikke én tradition, men mange