Kort om shamanisme i Nepal

Shamanisme i Nepal

Shamanisme hænger ofte sammen med animatisme og animisme (ånd og sjæl), der er en betegnelse for forestillinger om eksistens af dæmoner og ånder, som er knyttet til bestemte ting eller dyr men på en måde, der gør, at de kan forlade disse i ønskede tidsrum og perioder. Denne mulighed for sjælen eller åndernes selvstændige eksistens adskiller animisme fra animatisme (besjælet), der betegner en opfattelse, hvor alt er besjælet, altså at alle ting er knyttet en sjæl, ånd eller kraft. Animisme og animatisme er altså en fælleskategori, der betegner forskellige religioner og deres tilknytning til en bestemt naturopfattelse.

 

I forbindelse med Nepal anvendes animist-betegnelsen på nogle få etniske gruppers religion og natur-opfattelse, eksempelvis tharuerne på grænsen til Indien samt nogle af de tibetanske folk i det nordlige Nepal, hvor også den pre-buddhistiske bön-po religion lever. Animisme er en samlende (dog unøjagtig) betegnelse for religioner, der er tæt tilknyttet de pågældende folks naturopfattelse. Blandt andet herigennem er shamanismen i Nepal opstået, hvor den består indenfor både hinduistiske som buddhistiske befolkningsgrupper.

 

Shamanisme i Nepal

Dhami eller Jhankri er de nepalesiske ord for shaman eller åndemaner. En shaman er en traditionel mediciner, der er ret almindelige i landområderne i Nepal. En shaman er en person, der tillægges- og har særlige og stærke kræfter, hvilket gør personen i stand til at være kontaktled mellem denne verden og dæmoner, ånder samt gudeverdener. Når balancen mellem disse verdener er forstyrret, er det shamanens opgave at genoprette harmonien. De hyppigste udslag af ubalance er i forbindelse med sygdomsbekæmpelse og mere almene forudsigelser. Den viden shamanen har og opnår bliver, mod almisser eller mindre beløb, stillet til rådighed for landsbyens beboere og andre, der påkalder ham.

 

Shamanen kan arbejde på flere måder. Han kan f.eks. vælge at gå i ekstase, hvorved han står udenfor sin krop. Hvis en patient er blevet syg, fordi han er blevet besat, kan shamanen hjælpe. Den syge kan være besat af en dæmon, eller hans livsvilje kan være stjålet af en ånd eller dæmon. I den situation må shamanen forlade sin krop og gå ind i den hinsides verden for at finde dæmonen og franarre ham det stjålne. Disse forhandlinger kan tage adskillige timer med højlydte forhandlinger og besværgelser.

Han kan også påkalde sig guderne og evt. personlige ånder og derved lade det guddommelige tale gennem sig. Han er altså et medie og kommer med gudernes egne orakeludtalelser. Når guden har taget bo i shamanen, falder han i trance, som ofte medfører vild dans eller ukontrollabel skælven. For at vise gudernes absolutte magt, en slags trancetilstands demonstration, kan shamanen i tilfælde lade sig brænde med glødende jern eller lade tungen glide over en knivsæg, hvorpå det skæres halvt igennem, hvilket på alle virker meget intenst og giver et stærkt indtryk.

 

Shamanen har også indsigt i nogle af Himalayas mange hundrede lægende urter, hvorved han er i stand til at brygge helsende drikke osv. Desuden besidder han en spådomsevne, hvorpå de magiske diagnoser kan stilles. Det sker ofte ved at brænde ting og tolke mønstrene eller ved at granske æggeblommer eller dyrs indvolde.

Dyreofringer er heller ikke unormale i shamanens virke. Ofringen kan virke som en gave til den onde ånd, der derved forhåbentlig vil tilbagelevere det stjålne og lade personen være i fred fremover. Ofte skal det være en ting fra dagligdagen, f.eks. en høne eller en ged.

I vesten opfatter vi ofte shamanisme og animisme som primitive forestillingsverdener, uden at sætte os ind i de virkninger de har under lokale forhold.

 

Der er ikke unormalt at løbe ind i dem på stierne udenfor turistruterne. Ofte ses de i lange hvide klæder og en større han. Desuden har de bjælder, talismaner, dyreknogler og smykker på. Under seancerne, der kan tage adskillige timer, fremsiger shamanen forskellige mantraer og historier og ofte akkompagneret af sin tromme.

I Nepal kan man møde shamaner mange steder, blandt andet ved Begnas, Manaslu, Kanchenjunga, Makalu og Dolpo blandt flere.