Nepal er tæt på at kunne erstatte olieimport med elektricitet
Nepal har oplevet en betydelig vækst i vandkraftudvikling det sidste årti, fra 734 MW i 2014 til 2.625 MW fra sol- og primært vandkraft, endda med op mod 95% af husstandene tilsluttet elnettet. Ca. 5 milliarder dollars er blevet investeret i nye projekter, der skal kunne generere yderligere 8.000 MW.
Nepal led i mange år under â€ÂLoad Sheddings†lange strømafbrydelser, og er altså nu tæt på at eksportere mere strøm end man importerer fra Indien. Der er dog et stykke vej, for Nepal bruger stadig næsten 3 mia USD årligt på at importere fossile brændstoffer.
Nepal Electricity Authority (NEA) solgte 10 TWh elektricitet i 2023, mens importerede oliebrændstoffers energiindhold lå på 40 TWh. For at matche olieforbruget skal NEA og uafhængige producenter altså op på yderligere 8.000 MW i samlede kapacitet.
Heldigvis kan elektricitet bruges og udnyttes mere effektivt end fossile brændstoffer. Ex. har et LPG-gaskomfur en termisk effektivitet på 50%, mens en induktionskogeplade har op mod 90%.
Og effektiviteten er endnu større i transportsektoren, hvor benzinmotorer kun omdanner omtrent 20% af energien til bevægelse, mens elbiler bruger højeffektive motorer med en effektivitet på over 80%. Elbiler bruger dermed mindre end en tredjedel af energien pr. kilometer sammenlignet med benzindrevne køretøjer.
Og da 95% af Nepals importerede petroleumbrændstof bruges til transport og madlavning, er det mildt sagt opmuntrende, at der allerede findes elektriske alternativer på markedet. Lignende effektivitet gælder for dieselvandingssystemer og industrielle processer.
Forbrugere kan altså over tid skifte til elektrisk madlavning og transport, men prisen på energi er naturligt altafgørende for at opnå succes. NEA’s indenlandske elektricitetstakst er 11 NPR pr. kWh, sammenlignet med 18,5 NPR for benzin og 9,83 NPR for LPG. Den effektive pris, når termisk effektivitet tages i betragtning, er dog 55,50 NPR for benzin og 17,87 NPR for LPG, hvilket er ret interessant.
Der er to store barrierer som skal fjernes: der skal investeres stort i distribution og netværk, og forbrugerne skal kunne betale for elbiler og el-apparater. Her kan skatteincitamenter og billige lånefaciliteter gør en forskel.
Alt i alt er Nepal relativt tæt på at generere nok elektricitet til at erstatte petroleumimporten, for de 40TWh petroleum vil sandsynligvis kræve mindre end 20TWh elektricitet omregnet. Og hvis væksten i vandkraft og solenergi fortsætter, kan Nepal generere 30TWh så tidligt som i 2028.
Nepal har et af verdens allerstørste vandkraft potentialer.
Kilder: nepalitimes, Kathmandupost og Himalayantimes