I dag d. 20. august er det 40 år siden, en af Himalaya-historiens mest utrolige og allerstørste bedrifter fandt sted.

Reinhold Messner (der godt to år før, sammen med Peter Habeler, stod for første bestigning af Everest uden ilt), tager til Tibet i juli 1980 og akklimatiserer en hel måned, inden han drager mod Everest.

Det er midt i monsunen, og fra Rongbuk går det til den fremskudte basislejr i 6.400 meters højde, hvor hans canadiske kæreste Nena Holguin er med.

Den 18. august går han alene – som den eneste person på hele Everest – op i North Col og falder delvis i en spalte og overlever ved et mindre mirakel. Herfra stiger han diagonalt ind mode den store Couloir og følger dermed George Finch and Geoffrey Bruce fra 1922-forsøget. Det er en lang og farlig travers, og han sætter anden lejr op i 8.200 meters højde.

På tredjedagen stiger han ind i selve ”The Great Couloir” og går direkte mod toppen, inden han topper Everest – som den første og eneste helt alene på bjerget (reel solo), uden ilt og på en ny rute (i alle fald variant). Det er ikke sket siden, og det er ikke sikkert, det nogensinde kommer til at ske igen.

Han er på toppen ca. kl. 13 og tager et foto af trefoden, som kineserne satte op i 1975. Samme dag går han ned i nær trance og fortsætter hele vejen til den fremskudte basislejr i ét hug.

Det er intet mindre end overnaturligt at gennemføre – og overleve.

Reinhold Messner blev desuden i 1986 den første til at nå toppen af de 14 bjerge i verden over 8.000 meter. Og med til historien om Everest 1980 hører en forårs-samtale med navnkundige Elizabeth Hawley (i Kathmandu), hvor han hører, at den japanske bjergbestiger Naomi Uemura ville forsøge sig solo på Everest till efteråret. Derfor valgte Messner at tage af sted i monsunen, en periode man ellers ikke klatrer på de store bjerge.