Danskere på Everest 2026

Tæt på døden på Everest

Dawa Sherpa blev efterladt til døden på Everest – her til morgen kravlede han ind i base camp

Det er den 29. maj, årets sidste dag i Nepals forårssæson på Everest. Den 52 årige Dawa Sherpa fra Okhaldunga, guidede en polsk kunde ned fra Sydpasset (South Col), efter at have opgivet topforsøget på grund af startende forfrysninger. Polakken fortsatte ned sammen med andre bjergbestigere mod lejr II, mens Dawa blev efterladt alene højt på bjerget og nåede aldrig frem til lejren.

Direktøren for det lokale ekspeditionsselskab bekræftede senere, at Dawa var blevet efterladt alene på bjerget, mens resten af gruppen nåede sikkert til lejr II. Ifølge ham ventede de til næste dag, men da han ikke dukkede op, blev der ikke gjort mere. Formodentlig betragtet som omkommet.

Det mest opsigtsvækkende var dog, at der ikke blev iværksat en egentlig eftersøgning eller redningsaktion. Hverken af ekspeditionsselskabet eller andre involverede.

Den 31. maj vendte ekspeditionens medlemmer tilbage til base camp – nogle med helikopter og andre på normal nedstigning. Og samtidig blev stigerne i det berømte og berygtede Khumbu isfald fjernet. For sæsonen var slut.

Dawa Sherpa befandt sig stadig alene højt oppe på Everest. I seks døgn blev han reelt overladt til sig selv i højder, hvor overlevelse oftere måles i timer end dage. Uden ilt, uden mad, uden udstyr.

Her til morgen – d. 4. juni blev han set kravlende ind mod base camp. Dawa Sherpa har simpelthen klatret, kravlet, tumlet sig ned gennem isfaldet og overlevet alene uden reb eller stiger. Dvs. han har måtte finde vej, navigere i den tumultariske gletsjer. Historien giver mindelser om Joe Simpsons overlevelse på Siula Grande i 1985.

Dawa Sherpa har det efter omstændighederne ”godt” og er på hospitalet. Hans overlevelse er nærmest på højde med et mirakel, men historien rejser samtidig spørgsmål om ansvar og forretningen på Everest, der i år har haft over 1.010 bestigninger – altså mere end tusinde på verdens højeste bjerg.

Danskere på Mount Everest: https://www.mountains.dk/bjerg/everest-mount-everest-mt-everest

Del denne nyhed

Ligende artikler

Tæt på Mount Everest

De fleste husker Tenzing og Hillary som de første på toppen af Mount Everest den 29. maj 1953. Men d.

Annapurna North base camp

Første danske Annapurna-bestigning

Annapurna har fået sin første danske bestigning: Victoria Ann Tracey har netop besteget Annapurna 1, 8.091 meter og dermed er