Hillary Tenzing Airport-Lukla KiplingTravel

Nepals indenrigslufthavne

Pokhara er nu Nepals travleste indenrigslufthavn uden for Kathmandu

Pokhara Lufthavn har i 2025 overhalet alle andre regionale lufthavne i Nepal og er nu den travleste indenrigslufthavn uden for Kathmandu. Ifølge tal fra Nepals Luftfartsmyndighed, Civil Aviation Authority of Nepal (CAAN), passerede 886.784 passagerer gennem lufthavnen i løbet af året.

Udviklingen peger på en markant stigende afhængighed af indenrigsflyvning til turisme, handel og mobilitet mellem Nepals regioner. Af det samlede passagertal ankom 459.370 rejsende til Pokhara, mens 427.414 rejste ud, hvilket understreger byens rolle som både turistknudepunkt og regional transporthub.

Væksten i den indenlandske lufttrafik er bredt funderet. Efterspørgslen på flyrejser stiger ikke kun i Pokhara, men også i byer som Biratnagar, Bhairahawa, Nepalgunj og Lukla, drevet især af turisme og generel øget økonomisk aktivitet.

Passagertal i 2025, top 5 uden Kathmandu

Pokhara lufthavn: 886.784 passagerer

Biratnagar Lufthavn: 735.525 passagerer

Gautam Buddha International Airport i Bhairahawa: 729.097 passagerer

Nepalgunj / Nepalganj: 535.920 passagerer

Chandragadhi i Badrapur 395.038 passagerer

Størst antal indenrigsflyvninger i Nepal

Målt på antal flyoperationer var det dog fortsat Tenzing-Hillary Lufthavn i Lukla, der var mest aktiv. Her blev der gennemført 33.420 flyvninger i 2025 (op mod 60 fastvingefly og resten helikoptere), på grund af dens centrale funktion for trekking og adgang til Everest-regionen.

Pokhara indtog andenpladsen med 26.782 flyvninger.

Færrest antal indenrigsflyvninger i Nepal

Samtidig er forskellene i den regionale lufttrafik markante. Flere afsidesliggende lufthavne har fortsat meget lav aktivitet:

SukilumbalLufthavn i Ilam: 87 passagerer på 12 flyvninger.

Bajhang lufthavn: 127 passagerer fordelt på 14 flyvninger.

Sanfebagar, Rumjatar og Thamkharka havde under 700 passagerer hver og under 100 flyvninger.

Skævheden skyldes begrænset infrastruktur, lav befolkningstæthed og svage økonomiske forudsætninger i de fjernere egne. Omvendt viser væksten i de største regionale lufthavne et klart behov for hurtigere og mere pålidelige transportforbindelser, særligt for turisme og erhverv.

Del denne nyhed

Ligende artikler

Shinta Mani Nepal

Shinta Mani i Nepal

Shinta Mani Mustang – luksus i Himalayas historiske hjerte I næsten 2.800 meters højde, over Jomsom i Kali Gandaki-dalen, ligger

Tre nepalesiske hoteller blandt Asiens bedste

Luksushoteller i Nepal

Tre nepalesiske hoteller blandt Asiens bedste Shinta Mani, Dwarikas Kathmandu og The Pavilions Pokhara er optaget på Condé Nast Travellers