Kender du Hans Jørgensen?


Danskere der rejste i Nepal og Kathmandudalen for 40-50 år siden, blev måske mødt med et venligt “Åh, så kender De Hans Jørgensen” – hvor de fleste beskæmmende måtte svare, at de aldrig har hørt om ham.

Hans Jørgensen (1886-1954) blev student og sprogforsker og studerede sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab ved tyske universiteter. I 1911 fik han en doktorgrad ved universitetet i Kiel for sanskritteksten ”Mantrabråhmana”. I Berlin havde han studeret forskellige manuskripter fra Nepal på newari. Newarerne er sprogligt og etnisk beslægtede med Tibet men har samtidig været under stærk indisk indflydelse gennem århundreder. Newarernes evner og kultur prægede og præger stadig livet i Kathmandu dalen, og deres sprog var det fremherskende i hele daleområdet. Det var præget af sanskrit, hvilket har påvirket litteraturen. Newar sproget røg ind i problemer under Ranastyret, der konstant undertrykte det og i en periode var forbudt at tale og skrive på newari.

I 1921 udgav Hans Jørgensen artikel i Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft, hvorefter han en newari ordbog (måske nærmere ordsamling) udgivet i Acta Orientalia. I 1927 kom HJ til Cambridge University på støtte af Carlsbergfondet, hvilket førte til en samling buddhistiske legender på newari med engelsk oversættelse i 1931.

Siden udkommer”A Dictionary of the Classical Newari” i 1936, Batisaputrikakatha i 1939 og The Tales of the thirty-two Statuettes 1939  og 1941 A Grammar of the Classical Newari i 2941.

På det tidspunkt havde ingen arbejdet så målrettet med newarernes litteratur og sprog.

Se mere: wikipedia.org