Nepals første kørevej - Tribhuvan Rajpath

Nepals første vej

For bare 70 år siden var Kathmandu en isoleret hovedstad uden veje til omverdenen.

Ideen om at forbinde Nepal med en kørevej til Indien opstod først i slutningen af Rana-regimet i midten af 1940’erne, hvor regeringen undersøgte mulighederne for både finansiering og teknisk bistand. Først fra USA og senere fra Indien. I 1947–48 blev de første undersøgelser og ruteovervejelser gennemført, herunder en mulig forbindelse langs Bagmati-floden via Bhimphedi.

I begyndelsen af 1950’erne tog vejprojektet yderligere form. I 1952 besluttede regeringen at bygge en vej til den indiske grænse, og fundamentet lagt til det, der senere blev kendt som Tribhuvan Rajpath, opkaldt efter kong Tribhuvan. Byggeriet blev trods trods manglende formelle aftaler sat i gang og helt fra starten spillede Indien en central rolle i konstruktionen, både teknisk og finansielt.

Byggeriet var præget af udfordringer som kraftige monsunregnskyl, jordskred og desværre også varierende byggekvalitet. Vejen blev i første omgang etableret som en grusvej. I 1957 blev vejen officielt overdraget til Nepal og samtidig begyndte regelmæssig transport med lastbiler og busser. Vejen reducerede rejsetiden mellem Kathmandu og Terai, den indiske grænse i væsentlig grad.

I slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne blev dele af ruten opgraderet, og i 1961 blev det muligt at køre fra Kathmandu tril Indien på én dag. Vejen fik stor betydning for transport af varer, særligt efter at jernbaneforbindelsen mellem Amlekhganj og Birganj mistede sin betydning og lukkede i 1965. Tribhuvan Rajpath blev i de år en helt central faktor i udviklingen af Kathmandu-dalen, da byggematerialer og forsyninger pludselig var til at komme i nærheden af.

Vejen har nærmest altid været genstand for kritik. Det er gået på manglende designstandarder, lav materialekvalitet og en rute, der muligvis blev valgt af strategiske snarere end praktiske hensyn. Der har også været spekulationer om, at geopolitiske interesser – især Indiens ønske om indflydelse og begrænsning af andre aktører som USA og Kina – påvirkede projektets udformning.

Tribhuvan Rajpath, Tribhuvan Highway spiller fortsat en vigtig rolle men de næste år vil nok vise flere og hurtigere veje mellem Terai og Kathmandudalen.

Del denne nyhed

Ligende artikler

9N-AKU Harbin Y12 i Tarigaun - Dang lufthavn fly taget i brug efter 4 år MINICRASR 28MAR20 KEP Nu alle taget ud af brug

Nepal Airlines

Og den fortsatte historie om de kinesiske Y-12E og MA60-fly Selvom vi før har beskrevet den skandaløse handel med fire

Nepal Ropeway Hetauda–Kathmandu-svævebanen

Hetauda–Kathmandu svævebanen

Nepalitimes har lige bragt en artikel om det store visionære projekt, som vi har skrevet om flere gange her og