Nepal satser massivt på vedvarende energi og vandkraft. En ny strategi sigter mod at tidoble elforbruget pr. indbygger og opnå en kapacitet på 28.500 MW inden 2035 og målet er klart: gøre overskydende vandkraft til en eksportindtægt – især til Indien.
Udfordringen er sæsonudsving med et overskud om sommeren og mangel om vinteren. Løsningen ligger i lagringsfaciliteter og projekter, opgradering af infrastruktur og stærkere mulighed for handel med elproduktionen. Samtidig skal elektrificering af transport, industri og husholdninger øge efterspørgslen. Lykkes den oplagte men også ambitiøse plan, kan Nepal blive en vigtig regional hub for ren energi, og så kan det reducere handelsunderskuddet og accelerere den grønne omstilling mod et lidt mere usagt mål, nemlig netto-nul udledning i 2045.
Projekter der er i gang og projkteret
På relativt kort sigt omfatter færdiggørelserne: 40 MW Rahuganga, 140 MW Tanahun, 210 MW Chainpur-Seti, 99 MW Tamakoshi-5 og så 1.200 MW Budhi Gandaki, 670 MW Dun Koshi, 1.061 MW Upper Arun og 828 MW Upper Ganga. Der planlægges desuden over 1.000 MW solenergi samt cirka 14.000 MW fra uafhængige producenter.
På transmissionssiden ventes Dhalkebar–Muzaffarpur–Sitamarhi og Butwal–Gorakhpur færdige inden udgangen af næste år, mens Inruwa–Purniya og Lamki–Bareilly sigter mod færdiggørelse i 2033
