Den nepalesiske regering har vedtaget en lov gældende fra 1/1 2018, som strammer grebet om Everest. Således et det nu slut med at bestige Mount Everest og andre bjerge i Nepal på egen hånd, dvs. uden Sherpaguider (klatreguider). Myndighederne oplyser, at loven er blevet strammet for at øge sikkerheden og mindske antallet af (døds)ulykker. Der er nogle ting omkring loven, som er rimelige nok – men bestemt også uhensigtsmæssigheder
1: Soloklatring bliver forbudt
ingen klatrer solo på Everest, så det er nu ret enkelt. Men mange påberåber sig solo, hvor der dog er mange andre på bjerget, hvorfor ikke-hjulpet er en rigtigere betegnelse. Eneste reelle solobestigninger af Reinhold Messner på en variant af normalvejen fra nordsiden, i monsunen, uden ilt i 1980! En af de største i Himalaya nogensinde.
2: Guider
For Nepal giver det mening af flere grunde. Dels at opnå bedst mulige ry og rygte. Skabe arbejdspladser og sikre så mange topper, som muligt hvilket igen vil øge indtægterne. Dvs. der bestemt må indregnes en økonomisk tænkning i lovændringen.
3: Bjergbestigningen i fremtiden
De store bjerges bestigninger er langt henad vejen ikke klassisk ekspeditionsbjergbestigning eller alpinisme som for 20-50 år siden men bjerg/højdeturisme med fordele og ulemper. Men for puritanerne, dem som kan og ønsker alpine letvægtsekspeditioner og alle der elsker bjergene efter “Freedom of the Hills” tanken, er det en meget trist og meningsløs beslutning og vi risikerer ikke at opleve en Kukuczka, Messner, Steck osv igen.