Nepal hæver formodentlig tilladelserne for at bestige Everest.
Det længe florerende rygte om prisstigning på Everest ekspeditioner, er nu forhåndsgodkendt og bliver implementeret fra 2025-sæsonen – med den ikke uvæsentlige usikkerhed der altid er om nepalesisk politik ift. Lokalt pres, omtale og negative reaktioner.
Gennem en årrække har Everest kostet 11.000 USD, men historien ser helt kort således ud:
I 1991 kostede en klatretilladelse til Mt. Everest 2.300 USD for et helt hold (antal upåagtet). I 1993 steg prisen til 10.000 USD for max. ni bjergbestigere.
Og det stoppede ikke udviklingen med mange bjergbestigere på Everest. 1993 var 40-årsdagen og her kom intet mindre end 15 ekspeditioner med næsten 300 klatrere.
Det kunne myndighederne i Nepal ikke modstå, så prisen steg til 50.000 USD for max. fem klatrere, altså reelt 10.000 pr person, dog var max antallet syv på en tilladelse – og herligt nok tillod de også kun fire ekspeditioner pr. sæson.
Men nu var nordsiden kommet på landkortet, og kineserne i Tibet tog 15.000 USD for et helt hold, upåagtet størrelse. Det medførte et stort pres fra sherpasamfundet, der var afhængig af bjergindustrien. Og det virkede, for myndighederne annullerede grænsen på fire ekspeditioner, men hævede så priserne til indirekte. Nu kostede det 70.000 USD for syv personer 10.000 for hver ekstra klatrer. Altså var det nødvendigt at samle større hold.
Hvis forhåndsgodkendelsen fastholdes, stiger Everest permit så altså til 15.000 USD fra 2025. Om det vil rykke noget ved det (for) store antal bjergbestigere på verdens højeste bjerg, er så en anden sag. Det er store beløb, og var stigningen indført i år, havde det medført et ekstra provenu på 1,8 mio USD til Nepal.
Problematikken omkring Everest stopper dog ikke herved og det bevirker formodentlig ikke at der er færre aspiranter på Mounteverest, for selvfølgelig trækker verdens højeste bjerg. Men bjerget har også mistet sin uskyld og bjergbestigningsmæssige særstatus i klatrekredse grundet det fakta at langt størstedelen er turistbjergbestigere og ikke ”klassisk reelle bjergbestigere”.