Dolpo er en fjern region i det nordvestlige Nepal, har en unik kulturel arv præget af tibetansk buddhisme, et hårdt bjergklima og isolerede samfund. Her et kort overblik over Dolpos kultur og dets historiske rødder.
Dolpo, som ligger i Himalayas regnskygge, har historisk set været isoleret fra resten af Nepal på grund af sine udfordrende geografiske forhold. Denne isolation har betydet, at Dolpo i stor grad har bevaret sin tibetanske kultur, selv efter at Tibet blev en del af Kina i 1950.
I de tidlige århundreder var Dolpo et knudepunkt for handelsruter mellem Tibet og Indien. Handelskaravaner bar varer som salt, uld og korn gennem de høje bjergpas, hvilket gjorde Dolpo til et vigtigt økonomisk centrum i regionen.
Dolpos kultur er helt særligt og dybt forankret i tibetansk buddhisme. Bön, den oprindelige tibetanske religion før buddhismen, spiller også en central rolle i Dolpo, med mange klostre dedikeret til denne tro.
– Skønt det officielle sprog i Nepal er Nepali, tales der i Dolpo en dialekt af det tibetanske sprog
– Yartung og Saldang er to af de mest populære festivaler i Dolpo, der fejrer høsten og samfundets sammenhold.
– Thangka-maleri, træskærerarbejde og skulptur er vigtige kunstformer i Dolpo, der ofte skildrer buddhistiske og Bön-motiver.
Dolpo-folket er primært agropastoralister, altså historisk seminomadiske folk, der også dyrker jorden. De dyrker byg, hvede og kartofler og holder også yakker og geder. Livet i Dolpo er præget af sæsonmæssige migrationer, hvor folk flytter mellem sommer- og vinterbopladser for at udnytte de forskellige græsningsområder.
Dolpo-regionen i Nepal er et vidnesbyrd om styrken og vedholdenheden i en kultur, der har overlevet i århundreder trods ekstreme klimatiske forhold og geografisk isolation. Dolpo bevæger sig i dag mod en form for modernitet, hvor der etableres grusveje og kommer andre udviklingstrin ind i de ellers isolerede samfund, men holder samtidig fast i sine rødder, hvilket gør det til et fascinerende studie i kulturel bevarelse og forandring på samme tid.