Der er ankommet 326.527 indrejsende til Nepal far januar til april 2023, en stigning på 133% sammenholdt med 2022, hvor 140.336 udenlandske turister besøgte Nepal.
Det skal dog ses i sammenhæng med 420.446 rejsende inden pandemien, hvorfor Nepal stadig har et stykke vej op.
Rejsende til Nepal januar-april:
2019: 420.446
2020: 220.682
2022: 140.336
2023: 326.527
Rejsesektoren i Nepal, taler om rebranding og repositionering og klassisk destinationsmarkedsføring for at skabe opmærksomhed og alle ambassader, har fået besked på at være aktive.
Projektion fra World Tourism Organisation – Verdensturismeorganisationen – havde forudset at Nepals turistsektor ville være på 80-95%, hvor det aktuelle tal er lige under.
Men der er en ubekendt. Og det er den kinesiske turisme, der kan blive en Game Changer. Man kan sige meget om den kinesiske forretning, og hvor meget den bidrager til Nepal – men kvantiteten som er Nepals primære mål, kan blive opfyldt. Før pandemien kom næsten 170.000 kinesere årligt til Nepal.
Tilladelser til Everest slår alle rekorder.
Der er udstedt 467 tilladelser til MountEverest i foråret 2023, det højeste antal nogensinde. Tallet er fordelt over folk fra 65 nationer og bidrager alene med godt 500.000 USD.
Internationale flyvninger er også på vej
Der er 27 internationale luftfartsselskaber, som flyver på Nepal, heraf tre nepalesiske (Himalayan Airlines, Nepal Airlines og Buddha Air).
Der er desuden ni indenrigs-luftfartsselskaber i Nepal og 11 helikopterselskaber som beflyver 36 af Nepals 54 lufthavne.
Hotelsituationen
Nepal har en reel kapacitet til 3,5 mio turister med omkring 10.000 overnatningsteder – og selvom det er et fatamorgana og en drøm, så er det realiteterne.
Der er lige under 20 hoteller som er 5* og flere er på vej – og det er ift HAAN nødvendigt for Nepals eftertragtede vej mod en stærkere international turisme.
Men med en belægning på omkring 30% kan man spørge om holdbarheden i hotelinvestering i Nepal lige nu og her.