MeraPeak Summitday

Trekking-toppe i Nepal

Bjergbestigning og trekking-toppe

Mange søger større og større udfordringer og eventyr og her er Nepals utallige sneklædte bjerge og trekking-toppe et oplagt mål, hvis man har en lidt baggrundserfaring.

Måske har man prøvet klatring i Sverige, lettere bjergbestigning i Alperne, Kilimanjaro eller nogle af de store trekkingture i Nepal?.

Den nepalesiske regering har udpeget et antal ”lavbureaukratiske” bjergtoppe til en meget rimelig pris – de såkaldte trekking-toppe eller Trekking Peaks. Der er tale om bjerge mellem 5.500 meter og 6.600 meter af meget varierende sværhedsgrad. Bjergene rangerer fra de teknisk lettere ”gå-op” toppe, der kun kræver en smule sikring, til de mest krævende ruter og tinder, som selv de mest hårdkogte bjergbestigere har måtte vende om på – vi taler om en teknisk gradering, som er langt vanskeligere end ex. Mount Everest.

Alle trekking-toppe kræver en klassisk trekkingtur ind til bjerget – til base camp.

Se også mountains.dk. Siden om dansk bjergbestigning i Nepal.

Her en liste over Nepals Trekking-toppe

Trekking-toppe - Anuj på toppen af Island Peak 2017
Trekking-toppe – Anuj på toppen af Island Peak 2017

Khumbu – Everest området

 

Mera Peak (6.476 meter)

  • Teknisk lettere
  • Førstebestigere: J.O.M. Roberts og Sen Tenzing, 1953.

Rent geografisk ligger Mera ikke i Solu-Khumbu, men i vandskellet mellem distrikterne Hinku og Hunku lige øst for Dudh Kosi-dalen. Letteste tilgang er dog fra Dudh Kosi og Lukla.

Hinku og Hunku er ubeboede dalsystemer, hvor Sherpaerne fra Kharikhola-området har deres sommersætere. Man må derfor være totalt selvforsynende med proviant og udstyr til både sig selv, sherpaer og bærere.

Fra Lukla er der 6-7 dages vandring frem til basislejren ved Mera La. I stedet for fra landingsbanen at gå mod nordvest ned i Dudh Kosi-dalen, følger man en sti mod sydøst. Kalo Himal-kæden krydses via Zatrwa La-passet (4.600 meter). Fra passet taber man gradvist højde, samtidig med at man følger Hinku-dalen nordpå forbi sæteren Gondishung til Tangnag.

Fra Tangnag drejer man mod øst og stiger op forbi Dig Kharka til Khare. Derfra går det stejlt op til bræen, der leder frem til Mera La (5.415 meter). Lige øst for passet og ca. 100 m under dette kan man etablere basislejr.

Selve bestigningen foregår over den store Mera Gletscher, der fra toppen løber mod nord. Bræen er stort set uden problemer, bortset fra enkelte sprækker. Ski og feller kan være en fordel, da bræen er lang og ikke særlig stejl. En eventuel højdelejr kan anlægges øverst på den klipperyg, der adskiller Mera Gletscheren fra Naulekh Gletscheren.

Ved at følge højderygge på gletscheren kommer man op til den centrale top (6.461 meter). Derfra kan man følge en smuk klassisk bjergkam over til Vesttoppen (6.475 meter).

Tilbageturen kan følge samme rute som udturen. Man kan også fra Mera La fortsætte ned i Hunku-dalen og ad den vandre mod nord. Dalen ender i et stort amfiteater omgivet af toppe som Chamlung, Baruntse og Ama Dablam. Mod nord leder det meget vanskelige pas Amphu Laptsa (5.780 meter) over til Chhukung.

 

Trekking-toppe - Mera Peak Summitday
Trekking-toppe – Mera Peak Summitday

Kusum Kanguru (6.369 meter)

  • Meget krævende
  • Førstebestigere: T. Kanazawa, H. Naoi, H. Vematsu, M. Miyano og T. Toyoda, 1979.

På trekkingruten mellem Lukla og Namche Bazaar krydser man over Kusum Drangka, en lille elv der kommer ned fra øst. For enden af dalen, hvori elven løber, tårner et mægtigt bjerg sig op og lukker totalt med sine enorme granitvægge. Det er Kusum Kanguru, den mest krævende af alle trekking-toppe i Nepal.

Kusum Kanguru har været klatret fra to sider; sydøst og nord. De japanske førstebestigere kom fra sydøst. De havde fulgt samme rute ind i Hinku-dalen som man bruger til Mera. Basislejren havde de lidt nord for sæteren Lungsamba. Derfra klatrede de via Lungsamba Gletscheren og med to bivuakker op i sadlen mellem Hovedtoppen (6.369 meter) og Østtoppen (6.356 meter) og derfra til Hovedtoppen.

Nordvæggen og Nordøstkammen klatres fra en basislejr for enden af Kyashar Gletscheren. Lejrområdet ligger to dagsmarscher fra Monjo på ruten ind til Namche Bazaar.

Ruten direkte op ad Nordvæggen betegnes som alpin grad V+, altså meget krævende. Fra den store udløbskegle ved væggens fod følger den en stor couloir op gennem næsten halvdelen af væggen. Hvor couloiren ender, bliver bjerget meget stejlere og består udelukkende af “orgelpiber”, dvs. smalle snerender med små rygge imellem. Man følger disse direkte op til Nordvestkammen, som man derefter følger til Hovedtoppen. Nedturen kan gøres med abseils over hængebræen på Nordøstvæggen eller direkte ned ad hamrene under Hovedtoppen. Ruten kræver 4-5 dage.

Ruten op ad Nordøstryggen frem til Østtoppen og eventuelt videre til Hovedtoppen tager også sit udgangspunkt i basislejren ved Kyashar Gletscheren. Denne følges forbi Nordvæggen, hvorefter man søger op til bræen nord for Østtoppen. Via bræen kommer man frem til pas 5.654 og følger derfra Nordøstkammen til toppen. Ned samme vej. Ruten er sat til alpin grad IV, dvs. krævende. Beregn 4-5 dage på ruten.

 

Kongde Ri (6.187 meter)

  • Godt og vel medium teknisk
  • Førstebestigere: L. Tenzing, S. Gyalzen, S. Tamang og S. Hisi, 1975.

Sydvest for Namche Bazaar, på den anden side af Bhote Kosi-dalen, står en enorm og bastant klippemur. Det er Kwangdi Ri-kæden. Fra sydøst til nordvest tegnes den af toppene Nupla (5.885 meter), Kongde Shar (6.093 meter), Kongde Lho (6.187 meter) og Kongde Nup (6.035 meter). Mod nord, i retning af Namche Bazaar, falder bjergkæden brat. Nordvæggen opdeles af en række meget stejle rygge, der som en katedrals stræbere, synes at understøtte bjerget. Mod syd er stejlheden mindre og de rygge, der skyder sig ud fra bjerget er længere og lettere at klatre.

Basislejr for alle bestigninger fra sydsiden lægges ved Tsho Og, en moræneopdæmmet sø øverst i Lumding-dalen. Dertil kan man nå ad flere veje. Fra Jiri følger man ruten mod Namche Bazaar indtil Ringmo. Fra Ringmo søger man så nordover ad en meget lidt benyttet bjergsti til Lumding Kharka. En tur på adskillige dage, men med gode akklimatiseringsmuligheder. Flyver man til Lukla kan man fra Ghat eller Rimishung søge over Tragkarmigo-kæden via Moro La (4.343 meter) eller Lumding La (4.516 meter), og kommer derfra lige ned til Lumding Kharka. Det er en meget kortere vej, men med større risiko for højdesyge.

Kongde Lho kan bestiges ad den meget smukke Sydkam. Fra basislejren går man mod nordøst, op til Kongde Lho Gletscheren. Derfra kan man enten fortsætte op over bræen og blandet terræn, for at støde til kammen i ca. 5.700 m. Eller man kan meget hurtigere søge op på kammen, der mod syd kulminerer i punktet 5.457. Kammen følges til toppen; delvis på sne, delvis på klippe og delvis på blandet terræn. Beregn 3-4 dage på bestigningen. Sydkammen er graderet til III+ til IV, altså jævnt krævende.

Kongde Shar kan bestiges enten ad dens Sydøstkam eller over Kongde Lho Gletscheren til kammen mellem de to hovedtoppe og derfra til toppen. Problemet med begge ruter er den nødvendige passage af bræen, der hvor den halvvejs nede er delt i to og stærkt udsat for isfald.

 

Island Peak – Imja Tse (6.189 meter)

  • Medium teknisk
  • Førstebestigere: Charles Evans, Alf Gregory, Charles Wylie og Tenzing Norgay, 1953.

Imja Tse blev første gang beskrevet af Shipton under rekognosceringsekspeditionen til Everest i 1951. Han kaldte meget betegnende bjerget for Island Peak, for det står som en ø i et hav af is og høje tinder, når man ser det nede fra Chhukung-dalen. I 1983 fik bjerget sit lokale navn tilbage, men stadig er det mest kendt som Island Peak.

Imja Tse er forlængelsen af Lhotse Shars Sydkam og forbundet med denne via et 5.700 m højt pas. På den måde bliver Imja Tse en del af Everest-massivet.

Adgang til Imja Tse har man fra Chhukung. Basislejr kan etableres ved Pareshaya Gyab (5.080 meter) nord for Imja Gletscheren, en dagsmarch fra Chhukung. Der er beskrevet to veje til toppen; den ene via passet over mod Lhotse Shar og Nordkammen, den anden over Sydøstflanken og via Sydvestkammen.

Den sydlige rute tager sin begyndelse ved bjergets sydøstlige fod og stiger lige øst for den direkte sydgående udløber. Terrænet er først let over græs og klippe. Senere giver det anledning til “scrambling”, dvs. meget let klatring op gennem en åben rende. En højdelejr kan eventuelt anlægges i 5.700 m på den sydligt gående udløber.

Fra højdelejren krydser man renden til den næste ryg og følger den opover. De sidste godt 100 m op på Sydvestkammen foregår over stejl is og sne. Sydvestkammen op til toppen byder på klassisk alpin kam-vandring. Ruten er sat til alpin grad II, dvs. mindre krævende.

Ruten ad Nordkammen er en anelse vanskeligere at klatre ‑ den er graderet til II+.

Man følger bjergets fod øst om og klatrer over sne op i passet mod nord. Her kan man etablere en højdelejr. Fra passet følges Nordkammen hele vejen til toppen. Løs, nyfalden sne kan vanskeliggøre ruten.

En travers, hvor man går op ad den ene rute og ned ad den anden, synes oplagt.

 

Pokalde (5.806 meter)

  • Medium teknisk
  • Førstebestigere: W. Noyce, T. Bourdillon og M. Ward, 1953.

Pokalde er det landstrakte bjerg, der nord for Pheriche adskiller Chhukung-dalen fra Khumbu Gletscheren. Det er således den sydligste udløber af Everest-massivet. Pokalde er forbundet med resten af massivet via Kongma La. Placeret centralt i Khumbu er adgangsvejene både lette og mange. Bedste sted at etablere basislejr er ved søerne på østsiden af Kongma La. Fra pashøjde følger man ryggen, Nordkammen, mod syd lige til toppen. Undervejs må to hamre med løs klippe bestiges. Bestigningen er sat til alpin grad III, altså noget krævende rent klippemæssigt.

 

Kongma Tse (5.820 meter)

  • Medium teknisk

Kongma Tse er bjerget nord for Kongma La. Bjerget er derfor lige så let tilgængeligt som Pokalde syd for passet. De to bjerge deler endda basislejr-område; nemlig ved søerne lige øst for selve Kongma La. Mod nord falder bjerget stejlt 500 m ned. Det vil kræve en ganske betydelig indsats at klatre bjerget fra den side.

Fra basislejren under Kongma La går man mod nord til den bræ, der stort set dækker hele Sydflanken. Gletscherkanten følges opover, enten på øst- eller vestsiden. Ved toppen af gletscheren går man mod vest, idet man klatrer op på Sydkammen. Denne følges til den snedækkede top.

 

Lobuche Peak East (6.119 meter)

  • Medium teknisk
  • Førstebestigere: L. Nielson og Ang Gyalzen, 1984.

Vest for Lobuche rejser Lobuche Peak sig. På vej op til Lobuche står bjerget mørkt og tydeligt mod nordvest, med en næsten sort Østvæg kanten af en hvid bræ, der fra Sydkammen dækker hele Sydflanken. Bjerget er en længere kæde med flere toppe, hvoraf kun den østligste er godkendt som trekking-top.

Tilgangen til bjerget er let. Fra Duglha krydser man elven mod vest og stiger jævnt, mens man runder syd om punkt 5.245. Den lille dal vest for 5.245 følges op til et øvre bassin med en sø. Her kan man med fordel lægge basislejren.

Den mest oplagte vej til toppen er ad Sydkammen op til topkammen, der fra selve toppen løber mod sydøst. Fra lejren går man mod nord op til den sydøstligste brætunge og følger dens østside opover. Ad den vej kommer man op på den tydelige Sydkam. Heroppe, i knap 5.600 m, kan man eventuelt placere en højdelejr. Sydkammen følges op til topkammen i ca. 5.960 m.

Topkammen byder på en fin kamvandring med flere mindre toppe undervejs. Den egentlige Lobuche Peak East ligger på den anden side af et dybt hak i kammen. Man er nødt til at firer sig ned og klatrer op igen over stejl is og sne.

 

Rolwaling

 

Ramdung (5.930 meter)

  • Medium teknisk

Ramdung er en relativ let trekking-top, men med en fabelagtig udsigt fra Langtang til Everest og direkte over på Tseringma.

Fra Kyiduk overfor Na går man sydover, op gennem Yalung-dalen. Første lejr kan etableres inderst i Yalung-dalen, i ca. 4.900 m. Ønsker man en ekstra dag til akklimatisering, kan Yalung Ri, 5.630 m, anbefales. Fra Yalung La krydser man ind på Ramdung Gletscheren og følger den op til sadlen i 5.650 m. Her etableres anden lejr. Selve toppen er en snetop, der er ganske enkel at bestige. Samme vej ned igen.

 

Parchamo (6.187 meter)

  • Medium teknisk
  • Førstebestigere: Dennis Davis og Phil Boultbee, 1955.

Parchamo er bjerget lige syd for Trashi Lapcha-passet. Det kan derfor bestiges både fra Rolwaling-siden, evt. som del af en rundtur fra Rolwaling til Khumbu, eller direkte fra Khumbu-siden.

Udgangspunktet er en lejr tæt ved toppen af passet. Derfra søger man op på bjergets nordlige ryg. Gletscheren er opsprækket, både i passet og op ad ryggen. Selve ryggen er relativt letgået, men sprækkedannelser kan give problemer. Det var således en stor spalte bare 100 m under toppen, der i 1951 standsede Shipton. Ned samme vej.

Både østsiden over Drolambau Gletscheren og vestsiden over Thengpo-dalen byder på vanskelig, men mulig klatring.

 

Langtang

 

Naya Kanga (5.844 meter)

 

  • Medium teknisk

Et fint bjerg, og en god mulighed for klatrere uden Himalaya-erfaring til at gøre nogle indledende øvelser med højden og sneen. Fra en lejr ved Branchen Kharka eller højere kan man gøre toppen på én lang dag. Eller man kan dele bestigningen i to, og etablere en højdelejr undervejs.

Fra bræen lige nord for Ganja La klatrer man op over stejle moræner og traverserer ud mod vest på en enorm gletscherdækket hylde, der svagt stiger hen under selve toppyramiden. En couloir leder op til Nordvestryggen. Denne følges op til toppen. Ruten er sat til en alpin grad II, dvs. kun lidt krævende.

Også Østryggen, der fra toppen leder ned til Ganja La, har været klatret uden problemer.

 

Ganesh Himal

 

Paldor (5.928 meter)

  • Godt og vel medium teknisk
  • Førstebestigere: H.W. Tilman, Peter Lloyd, Tenzing Sherpa og Da Namgyal.

Tilman og co. besteg Paldor fra Chilime-dalen ad Nordøstryggen. Den her beskrevne adkomstvej er gennem Mailung-dalen, men efter bygningen af landevejen frem til minen ved Lari bør man overveje igen at bruge Chilime-dalen som udgangspunkt for klatring på Paldor.

Fra den nedre del af Chilime-dalen holder man ind gennem Bemdang-dalen til landsbyen Gatlang. Derfra krydser man Khurpu Danda og kommer ned i Mailung-dalen, som følges opover. Beregn 4-5 vandredage fra Syabru Bensi til basislejren, alt efter hvor godt akklimatiseret gruppen er.

Basislejr kan etableres under de to bræers sammenløb.

En højdelejr, der kan fungere som udgangspunkt for flere bestigninger i området, kan placeres på bræen i 5.200 m øst for fortoppen Fang. Fra basislejren går man mod nord, forbi Østgletscheren og op langs dens nordvestlige moræne og side.

Trekket ud fra Paldor kan gøres som en lang, luftig travers af Tiru Danda, således at man ender ved Betrawati på landevejen mellem Trisuli Bazaar og Dhunche.

Nordøstryggen (Tilmans Rute)

Fra højdelejren fortsættes til Østgletscherens øvre del, hvor man klatre op i passet nedenfor Nordøstryggen. Fra passet følges ryggen opover, først forbi en række tårne og senere ad en stadig smallere sne-kam frem til toppen. Graderet alpin grad III, altså noget krævende.

Sydøstryggen

Fra højdelejren på Østgletscheren klatrer man over stejl sne og is til et pas nord for Fang. Derfra følges den snedækkede Sydøstryg uden større problemer frem til toppen. Graderet alpin grad III+. En travers, hvor man går op ad den ene ryg og ned ad den anden, anbefales.

Andre ruter og toppe

Både Sydvesthammeren og Vestryggen har været klatret. Deres vanskelighedsgrad er noget højere end de østvendte rygge, men dog uden at give tekniske problemer eller større objektive farer.

Fang kan klatres ad sydryggen fra højdelejren over mixed terræn af sne og klippe.

Vest for Vestgletscheren ligger både Phuta og Paldor West, der byder på henholdvis en let opvarmning og mere seriøs klatring.

 

Annapurna

 

Pisang Peak (6.091 meter)

  • Medium teknisk
  • Førstebestiger: J. Wallenkamp, 1955.

Pisang Peak er den snedækkede top, man kan se fra Pisang i Marsyandi-dalen. Fra Upper Pisang går en sti op til en sæter i 4.380 m. Her kan man etablere basislejr. Fremskudt lejr kan etableres på en kam i 5.400 m. Derfra foretages bestigningen ad en tydelig ryg og over stejle snehæng. Ned samme vej.

Det er muligt at fortsætte ad topkammen til en nordligere top.

 

Chulu East (6.200 meter)

  • Medium teknisk
  • Førstebestigere: Dick Isherwood og John Noble, 1979.

Fra Hongde følger man Chegaji Khola opover til en lejrplads på moræner i 5.330 m. Derfra krydser man passet mellem Chulu East og Chulu Far East, i 5.608 m. Fra passet traverserer man bræen på nordøstsiden af Chulu East og kommer frem til nordøstkammen. Kammen følges op til toppen. Alpin grad II.

 

Chulu Far East

  • Medium teknisk

Fra samme lejrplads som ovenfor, i 5.330 m, går man frem til passet i 5.608 m. Sydvestkammen følges op til toppen.

 

Chulu West (6.250 meter)

  • Godt og vel medium teknisk
  • Førstebestigere: Larry Zaroff, Peter Lev, Ang Jambo Sherpa og Lhakpa Nuru, 1978.

Basislejr etableres i dalen nordøst for Letdar, i ca. 4.900 m. Ruten går mod nord, op til et klippeparti i 5.100 m, der leder frem til nordvest-kammen. Klippepartiet er noget krævende. Fra toppen af klippepartiet går ruten over is, først op på et plateau i 5.500 m, og siden ad en stadigt smallere kam frem til toppen. Alpin grad III.

 

Chulu Central

  • Førstebestigere: Rudolph Schietl, Kevin O’Connell, Sonam Gyao Sherpa og Sonam Chottar Sherpa, 1981.

Følg samme rute som til Chulu West frem til plateauet i 5.500 m. Fra plateauet krydser man Chulu Gletscheren og følger den gletscherdækkede skråning frem til toppyramiden. Der kan være både seracer, sprækker og lavinefare på vej opover. Alpin grad III.

 

Annapurna Sanctuary

 

Hiunchuli (6.331 meter)

  • Meget teknisk – svær
  • Førstebestigere: Craig Anderson, L. Smith, J. Skow, P. Cross og J. Richards, 1971.

Hiunchuli danner den mægtige vestlige del af portalen ind til Annapurna Sanctuary. Bjerget kan nås på nogle få dage fra Pokhara, men er meget krævende at klatre omgivet som det er af stejle vægge, voldsomme isfald og skarpe kamme.

Det vanskeligste ved Hiunchuli er dog at finde vej op på bjerget. Sydøstvæggen har været klatret et par gange ad lidt forskellige ruter. Fra Deorali baner man sig vej op gennem tæt bambus til en lejr under de første bræer. Derfra over bræer, klippevægge og stejle snepartier frem til top-kammen. Ruten kræver mindst 5 lejre fra Deorali. Alpin grad V.

Fra lejre ved Annapurna South Base Camp i Sanctuary kan man nå op i passet mellem Hiunchuli og Annapurna South. Derfra firer man sig ned til et punkt hvorfra Sydkammen kan nås. Denne følges til toppen.

 

Tharpu Chuli (5.500 meter)

  • Godt og vel medium teknisk
  • Førstebestigere: Haruo Higuchi m.fl., 1964.

Tharpu Chuli fik i 1956 det beskrivende navn Tent Peak af Jimmy Roberts, da han rekognoscerede til den britiske Machhapuchhare-ekspedition året efter. Og som et telt står Tharpu lige midt i Annapurna Sanctuary. Bjergets relativt beskedne højde, de mange mulige ruter på det samt de mange omgivende bjerge gør det til et velegnet klatremål.

Førstebestigerne, fra Kyoto Universitet, gik via Sydøstkammen. Fra Annapurna Base Camp krydser man til nordsiden af South Annapurna Glacier, hvor en evt. basislejr kan placeres. En første højdelejr kan placeres direkte under Vestvæggen i ca. 5.000 m. Derfra søger man syd om bjerget til en mindre bræ, der leder frem til en stor snerende eller couloir. Denne følges op til Sydøstkammen, først på østsiden, siden på vestsiden af renden. Kammen følges i en klassisk bestigning. Eneste forhindring undervejs er et klippeparti, der kan omgås mod syd.

Standardruten idag følges Nordvestkammen. Fra den fremskudte højdelejr i 5.000 m krydser man bræerne til foden af Nordvestkammen. Væggen op til kammen er “fluted”, dvs. den består af en række render og rygge, der danner et orgelpibe-mønster. På sit laveste sted er kammen ca. 120 m høj. Mod syd, hvor den rejser sig til 180 m, er den til gengæld mindre stejl. Man følger en af renderne op. Første del holder ca. 45, derefter stigende til 55.

Kammen følges til toppen. Først er den bred og letgået. Men midtvejs smalner den til, bliver knivskarp og relativt stejl. Over dette punkt flader kammen atter ud.

 

Singu Chuli (6.501 meter)

  • Ret teknisk
  • Førstebestigere: C.W.F. Noyce og A.D.M. Cox, 1957.

Singu Chuli var tidligere kendt under navnet Fluted Peak. Det ligger nord for Tharpu Chuli og ses derfor kun fra Annapurna South Base Camp. Singu Chuli kan klatres fra flere sider:

Nordøstvæggen er den rute førstebestigerne brugte. Fra Machhapuchhare Base Camp går man forbi South Annapurna Glacier til West Annapurna Glacier. Gletscheren følges frem til Nordøsvæggen. Her leder flere couloirs op til topkammen og frem til selve toppen.

Sydkammen på Singu Chuli danner forbindelsen over til Tharpu Chuli. Sydkammen kan klatres ad samme rute som Tharpu Chuli Nordvestkammen, evt. med endnu en højdelejr. Kammen kan også nås fra West Annapurna Glacier.

Sydvæggen kan klatres direkte fra West Annapurna Glacier. Væggen består af store orgelpiber.

Vestvæggen byder på ekstrem klatring op til grad VI-. Man følger South Annapurna Glacier til væggens laveste punkt. Ruten følger en markant klippeformation op gennem det meste af væggen.

 

Mardi Himal (5.555 meter)

  • Medium teknisk
  • Førstebestigere: Jimmy Roberts m.fl., 1961.

Mardi Himal er det sydvestlige forbjerg til Machhapuchhare og ses bedst fra syd, hvor det danner en sneklædt knold foran og lidt til venstre for Fiskehalebjerget.

Trekket ind til Mardi Himal følger dets sydkam fra Mardi Pul, lidt nord for Pokhara. Det er en meget sjældent besøgt trekkingrute. Fra Pokhara følger man Seti Khola opover til sammenløbet med Mardi Khola. Lejr ved Mardi Pul, 1.050 m. Mardi Khola følges videre frem til landsbyen Riban. Derfra går det meget stejlt op gennem bambus og rhododendron til Odane Hill, 2.510 m. Fra Odane følger man toppen af kammen, via Kumai og Khorchon, frem til en skjult dal, Et Andet Sanctuary som Jimmy Roberts har kaldt det, under Mardi Himals Sydvæg. Her etableres basislejr, 4.100 m.

Ruten op på bjerget går via en couloir til passet nord for toppen. En højdelejr kan evt. placeres under couloiren i 4.650 m. Couloiren og topkammen består af letklatret sne.

 

Trekking-toppe - MeraPeak toppen 2018-KiplingTravel
Trekking-toppe – MeraPeak toppen 2018-KiplingTravel

 

Regeringen i Nepal har fornyligt åbnet for yderligere bjerge:

  • Cholatse 6.440 meter
  • Machermo 6.273 meter
  • Kyajo Ri 6.186 meter
  • Phari Lapcha 6.017 meter
  • Nirekha 6.159 meter
  • Langsisa Ri 6.427 meter
  • Ombigaichen 6.340 meter
  • Mt. Bokta 6.143 meter
  • Chekigo 6.257 meter
  • Larkya Peak 6.010 meter
  • Mt. Abi 6.097 meter
  • Yubra Himal 6.035 meter
  • Yala Peak 5.732 meter
Del denne nyhed

Ligende artikler

Nepals 8000 meter bjerge

14 bjerge over 8.000 meter i Nepal ?

Nepal har tilføjet seks nye 8.000-meter-toppe og øger dermed den officielle liste til 14 ”bjerge” og så må vi se

Oversvømmelser i Nepal

I slutningen af september blev Nepal ramt af et voldsomt vejr med en meget sen og ikke mindst heftig monsunregn.