Rana-paladserne
I 104 år styrede Rana-slægten Nepal, startende med Kot-massakren den 14. september 1846 af Jung Bahadur Kunwar Rana. Herefter blev rana’erne selvudnævnte Maharajaer og statsministre, indtil Nepals åbning for omverdenen i 1950.
Rana-styret er ofte kendt for deres despotiske magtudøvelse, Shah-kongen som marionet og landets isolation. Samtidig er Rana-slægten berømt for deres overdådige livsstil og storstilede arkitektur. Jung Bahadur Kunwar Rana var kunstinteresseret og iværksatte bygningen af flere monumentale værker. Han åbnede også for fremmede kulturpåvirkninger, hvilket førte til skabelsen af nyklassicistiske Rana-paladser, der i dag er ikoniske vartegn i Kathmandu.
Rana-slægten opførte fra 1840 til 1950 en række grandiøse paladser i stilretninger fra barok til art deco. Det var almindeligt at bygge på landbrugsjord uden for byens centrum med plads til både familie og harem. På Rana-styrets højdepunkt fandtes ca. 40 paladser i Kathmandu-dalen.
Udvikling
Nepals traditionelle arkitektur før det 18. århundrede var inspireret af Kushana- og Gupta-perioderne i Indien. Nepals guldalder under Licchavi- og Malla-dynastierne frembragte de smukke bygningsværker, man stadig kan se i Kathmandu.
I det 18. århundrede blev byggestilen påvirket af mogul- og europæisk stil fra byer som Lucknow. Besøg fra Rana-statsministre i Europa og uddannelsen af nepalesiske ingeniører i Indien medførte en arkitektonisk transformation. Nepalesiske håndværkere kombinerede lokale traditioner med importerede stilarter, og Newar-vinduer blev tilpasset europæiske proportioner. Klassiske symboler fra hinduismen blev integreret i korintiske søjler og kapitæler.
Det mest ikoniske Rana-palads er Singha Durbar fra 1911, bygget af Kishore og Kumar Narshing Rana. Dengang var det muligvis Asiens største palads og er i dag hjemsted for Nepals parlament.
Jordskælv og urbanisering
Jordskælvet i 1934 (og igen i 2015) ramte Kathmandu-dalen, blev en mulighed for Ranaerne til at modernisere byen. Genopbygningen omfattede byens veje, herunder den kendte Juddha Sadak (New Road). Ranaerne ønskede at føre Kathmandu ind i det 20. århundrede med jordskælvssikre bygninger inspireret af japansk arkitektur.
Under Chandra Shumshere Rana (statsminister 1901-1929) blev der opført skoler, højere læreanstalter og klokketårnet ved Rani Pokhari. Efter jordskælvet blev klokketårnet genopført i en mere moderne og europæiseret stil.
Rana-regimets fald
De demokratiske vinde fra Indien i 1950 nåede Nepal, og Mohan Shumshere Rana indsatte en overgangsregering. Dette markerede afslutningen på Ranaernes herredømme og åbningen af Nepal mod omverdenen.
I dag huser mange af de gamle Rana-paladser regeringskontorer, hoteller og skoler. Desværre er flere af dem i dårlig stand og trænger til restaurering. Når man besøger Kathmandu, kan man opleve disse arkitektoniske perler, der tilføjer en unik dimension til byens rige kulturarv.
God tur!