Nepal har tilføjet seks nye 8.000-meter-toppe og øger dermed den officielle liste til 14 ”bjerge” og så må vi se hvad UIAA (internationale bjergforbund, International Mountaineering and Climbing Federation) vælger at sige.
Nepal har tidligere haft otte 8.000 bjerge på listen, selvstændige bjerge, men det tal er nu steget da en del bitoppe er indregnet i listen.
De seks nye toppe over 8.000 meter erved Kanchenjunga: Yalung Khang 8.505 meter, Yalung Khang West 8.077 meter, Kanchenjunga Central 8.473 meter og Kanchenjunga South 8.476 meter. Desuden to af toppene på Lhotse, nemlig Lhotse Middle 8.410 meter og Lhotse Shar 8.400 meter.
Desuden er naturligvis Everest, Kanchenjunga, Lhotse, Makalu, Cho Oyu, Dhaulagiri, Manaslu og Annapurna I der stadig.
I Pakistan findes der også flere 8.000-meter-toppe: K2, Nanga Parbat, Gasherbrum I, Broad Peak og Gasherbrum II, mens Shishapangma ligger i Tibet, Kina.
Spørgsmålet om, hvorvidt flere toppe på samme hovedbjerg bør betragtes som separate bjerge, har været genstand for debat gennem mange år. Ang Tshering Sherpa, tidligere præsident for NMA og leder af den komite der har stået for arbejdet, siger at en top betragtes som en separat, hvis afstanden mellem bjergtoppenes laveste punkt (”pas”) er mindst 500 meter, og hvis toppen har en separat rute.
Spørgsmålet er måske om der skelnes mere til indtægter fra bjergtilladelser, end til bjergbestigningen som sådan.
I 2023 blev der udstedt over 2.500 klatre-tilladelser i Nepal, som indbragte staten 850 mio NPR eller godt 6,1 mio. USD. Nepal har i øjeblikket 3.310 navngivne bjerge over 5.500 meter