Everest Gokyo ChoLa trek

Nepal i front med ambitiøs plan for sneleoparden

SNELEOPARD-TOPMØDE: 12 lande er i disse dage samlet for at sætte fokus på den løbende indsats for at beskytte af sneleoparden.
Den nepalesiske regering har på et stort topmøde i Kirgisistan, der slutter i dag, fremlagt en ambitiøs plan, der skal beskytte sneleoparden og dens leveområder. Planen fokuserer på de centrale og stigende trusler herunder klimaforandringer, og er lavet som en model, der kan bruges af andre lande.
– Dette er den første plan af sin slags i verden, der skal styrke arbejdet for at bevare sneleoparden, og viser Nepals ambitionsniveau og store engagement. Det er et rigtig vigtigt signal til de 11 andre lande, hvor sneleoparden lever, om, at det kræver en fælles og stærk indsats, hvis denne plan skal lykkes, siger programleder for skov og biodiversitet i WWF Verdensnaturfonden, Bo Normander.
Det anslås, at der kun er omkring 4.000 sneleoparder tilbage, og antallet er fortsat faldende. Det er fire år siden, at de 12 lande sidst mødtes og vedtog mål for 2020 om at sikre 20 landskaber for sneleoparden. Det har været med til at sætte sneleopardens vanskelige vilkår på dagsordenen. Samtidig giver det et håb om, at succesen kan bruges som forbillede globalt for andre truede arter.

 

Kilde: Emil Jørgensen

http://www.wwf.dk

 fra den 25 august 2017   |  

Del denne nyhed

Ligende artikler

Gorkha Durbar paladset i Nepal

Gorkha Durbar paladset

Gorkha Durbar, beliggende højt over Gorkha med udsigt til Annapurna og Manaslu, blev opført i 1500-tallet og er tæt knyttet

Udstoppet Sneleopard Nepal

Sneleoparder i Kanchejunga optalt

Der er registreret hele 13 sneleoparder i Kanchenjunga Conservation Area Kanchenjunga Conservation Area huser i øjeblikket et anslået antal på